Radio

Citat
”Sporet på venstre side er et forsøg på at skrive et åbent, uredigeret og autentisk værk, hvor alt kunne og skulle inkluderes. Bag teksten gemmer sig et levet liv, der i hovedtræk handler om forfatterens forsøg på at blive forfatter.”
”Radio”, s. 7.

Adam Drewes debuterede i 2013 med den 700 sider lange hybridroman ”Radio”, der er trykt i A4-format i 150 eksemplarer.

På bogens venstresider er et fortløbende spor, der er ”levet og skrevet mellem 1999-2005” i en blanding af dagbogsnotater, poetiske og essayistiske tekster, daterede one-liners og en masse andet. (Se også citat).

Bogens højresider – kaldet Sidi Slam (en hilsen til Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”City Slang” fra 1981) – er en mere samlet fortælling om, hvornår den performative genre poetry slam kom til Danmark og hvordan den udviklede sig. Her er karakteren Adam D. gennemgående, fra han første gang optræder med poetry slam i København, til han senere begynder på Forfatterskolen i København og til sidst er til samtale på forlaget Gyldendal om en roman, der ligner ”Radio”. I den optrykte samtale anfører redaktør Simon Pasternak, at målgruppen for sådan en bog vil begrænse sig til de få mennesker, der kendte til eller var del af ’det litterære miljø’ i begyndelsen af 2000-tallet, og som interesserer sig for poetry slam, og ”Radio” er vitterlig en smal udgivelse i den forstand, trods sit store omfang.

50587304

Som vidnesbyrd om en bestemt periode i dansk litteratur og særligt som diskussion af, hvad god og dårlig litteratur (og smag) er, er ”Radio” tydelig. Det umiddelbare og folkelige poetry slam står over for Forfatterskolens kritiske og formbevidste litteratursyn, og læseren kan selv danne sig en holdning, da både Adam D.s tidlige Søren Ulrik Thomsen-inspirerede digte og tekster fra poetry slam er optrykt, lige som en kritisk og nidkær tekstlæsning fra Forfatterskolens introuge på Hald Hovedgård er skrevet ud, med tilladelse fra alle involverede. Det unge forfatterjeg famler mellem de to positioner, og ”Radio” finder plads til dem begge.

Der er en meget ungdommelig tone i bogen med en ansats til at ville revoltere det litterære system, forkaste alle normer og sætte kunsten og mennesket frit. Samtidig er det et meget selvbevidst jeg, der skriver, med tvivl og usikkerhed over for samme institutioner. Udover de litterære spor fylder drift, sex og kærlighed en del, venskaber, rejser, musik og hvad der ellers optager et ungt menneske.

Ambitionen om at nedbryde litterære grænser viser sig i det monstrøse romanværk, der tilbyder sig selv som lidt af det hele.