Adam Drewes

Adam Drewes er født i 1974 i Skærbæk udenfor Fredericia. År 2000 blev et skæringspunkt i hans forfatterliv: Her blev han nordisk mester i poetry slam, kom ind på Forfatterskolen i København og oplevede en indre nødvendighed i at skrive: ”Jeg følte, at i år 2000 var det sidste chance for mig, hvis jeg skulle blive til noget inden for det litterære felt, og så begyndte jeg bare at dokumentere alt, hvad jeg lavede og sagde. Jeg var så fyldt op af gode ideer, jeg var 24-25 år og følte, at jeg langsomt var ved at forfalde intellektuelt og kunstnerisk, så hvis jeg ikke nedskrev alle de ideer jeg fik, ville jeg ikke have noget at leve af resten af mine dage. Så den der ungdommelige patos og kamp og forsøg på at lave noget stort er også i værket.” (Irmelin Prehn: Radio på 700 sider. Den2radio). Det værk, han refererer til, er kæmpeværket ”Radio”, som han skrev mellem 1999 og 2005, og som blev hans litterære debut i 2013.

Fra samme periode stammer albummet ”Regel nr. 1” fra 2003, som er lavet sammen med musiker Joachim Michaelis og indeholder ”en samling forskelligartede tekster, der er blevet til mellem 1999 og 2003. Fra Adam Drewes’ første rytmiske rablende Poetry Slams til små digte, minimalistiske historier, one-line-sekvenser og freestyle speaks på tysk og engelsk.” (Regel nr. 1, forlaget Arena).

I 2021 udgav Drewes langdigtet ”Kim Larsen?” og i 2024 montageromanen ”Christian Eriksens fald”, der sampler knap 600 citater fra pressen fra tiden efter, at fodboldspiller Christian Eriksen i juni 2021 faldt om med hjertestop i en EM-kamp mod Finland.

Drewes har været daglig leder af den tværæstetiske litteraturlinje på Krabbesholm Højskole og underviser på Uldum Højskole og Kunsthøjskolen i Holbæk. Han har også været radio- og nyhedsvært, og i 2022 var han husforfatter på Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Om det sagde han: ”Samspillet mellem videnskab og kultur er vildt spændende. Det bliver sjovt at skulle indgå og være i dialog med universitetsverden, og så kan jeg være en, man hiver ind for at prøve at lave noget anderledes.” (Sally Frydenlund: »Jeg kan være en, man hiver ind for at prøve at lave noget anderledes«. Uniavisen, 2022-02-15).

Drewes’ tekster er desuden udkommet i antologier, kunstbøger, på t-shirts, på Politikens lystavle og i en kuffert på Efterårsudstillingen.

Adam Drewes debuterede i 2013 med den 700 sider lange hybridroman ”Radio”, der er trykt i A4-format i 150 eksemplarer.

På bogens venstresider er et fortløbende spor, der er ”levet og skrevet mellem 1999-2005” i en blanding af dagbogsnotater, poetiske og essayistiske tekster, daterede one-liners og en masse andet. (Se også citat).

Bogens højresider – kaldet Sidi Slam (en hilsen til Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”City Slang” fra 1981) – er en mere samlet fortælling om, hvornår den performative genre poetry slam kom til Danmark og hvordan den udviklede sig. Her er karakteren Adam D. gennemgående, fra han første gang optræder med poetry slam i København, til han senere begynder på Forfatterskolen i København og til sidst er til samtale på forlaget Gyldendal om en roman, der ligner ”Radio”. I den optrykte samtale anfører redaktør Simon Pasternak, at målgruppen for sådan en bog vil begrænse sig til de få mennesker, der kendte til eller var del af ’det litterære miljø’ i begyndelsen af 2000-tallet, og som interesserer sig for poetry slam, og ”Radio” er vitterlig en smal udgivelse i den forstand, trods sit store omfang.

50587304

Som vidnesbyrd om en bestemt periode i dansk litteratur og særligt som diskussion af, hvad god og dårlig litteratur (og smag) er, er ”Radio” tydelig. Det umiddelbare og folkelige poetry slam står over for Forfatterskolens kritiske og formbevidste litteratursyn, og læseren kan selv danne sig en holdning, da både Adam D.s tidlige Søren Ulrik Thomsen-inspirerede digte og tekster fra poetry slam er optrykt, lige som en kritisk og nidkær tekstlæsning fra Forfatterskolens introuge på Hald Hovedgård er skrevet ud, med tilladelse fra alle involverede. Det unge forfatterjeg famler mellem de to positioner, og ”Radio” finder plads til dem begge.

Der er en meget ungdommelig tone i bogen med en ansats til at ville revoltere det litterære system, forkaste alle normer og sætte kunsten og mennesket frit. Samtidig er det et meget selvbevidst jeg, der skriver, med tvivl og usikkerhed over for samme institutioner. Udover de litterære spor fylder drift, sex og kærlighed en del, venskaber, rejser, musik og hvad der ellers optager et ungt menneske.

Ambitionen om at nedbryde litterære grænser viser sig i det monstrøse romanværk, der tilbyder sig selv som lidt af det hele.