dansk litteratur

Manden bag hittet ”Itsi bitsi ta’ med mig til Nepal” blev fundet død i Indien efteråret 1968. Han blev kun 25 år, men nåede at sætte flere spor end de fleste.

Siden Lars Kjædegaards debuterede med ”Sidste år” i 1981, er det blevet til en lang række thrillere og spændingsromaner.

Glenn Ringtved har skrevet om det meste for de fleste. Hans forfatterskab spænder bredt fra rim og remser til de yngste, over western og socialrealisme til de ældste. Selv om det er vanskeligt at finde en fællesnævner, er der en tematik som ofte går igen, nemlig forholdet mellem mennesker.

Morten Chemnitz gav med sin roste debutdigtsamling ”Inden april” naturlyrikken et comeback i dansk litteratur. Via en enkelthed i valget af ord bringer han sin læser tættere på sansningen. Man ser solen og havet for sig, fordi sætningerne ikke rager op og skygger for udsigten.

Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen.

I Kirsten Myers’ debutroman ”Sommerbarn” gøres der op med forestillingen om, at der er så dejligt på landet. I midten af 1960’erne vokser pigen Anne op med sin familie på en proprietærgård i Østjylland.

Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser", blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om død og sorg, og disse tematikker viderefører den tidligere forfatterskoleelev i romanen ”Hummerens skjold” fra 2020.

Anne-Marie Vedsø Olesen udgiver bøger i en tid, hvor fantasygenren boomer både i bøgernes og filmens verden.

I sin anmelderroste debut ”Koordinater” fremskriver Amalie Laulund Trudsø gennem tres små prosatekster København og storbyerfaringen fra et reflekteret ungdommeligt perspektiv.

Sanne Søndergaard debuterede med ungdomsromanen ”Kære dødsbog” i 2008. Den blev positivt modtaget både af kritikere og lærere på skoler og gymnasier.