dansk litteratur

Siden sin debut i 1966 har Henrik Nordbrandt haft både læsernes og pressens bevågenhed. Det er digtene, Nordbrandt er mest kendt – og anerkendt – for, men han har også udfoldet sig i andre genrer, fra journalistik til børnebøger, krimier og personlige beretninger.

Der råder en solid tiltro til det at fortælle historier i Hans Henrik Møllers forfatterskab.

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer havde aldrig skrevet til andet end skrivebordsskuffen, da Gyldendal tog dem med på bogmesse i Frankfurt og præsenterede dem som årets krimisensation.

Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv.

Et bjerg i Avedøre bugt, fuglemennesker, dansk borgerkrig i 2018, dansk flygtningekoloni i Mozambique, 450 år gamle mennesker i sexorgier og en frelser i en kælderlejlighed i Hvidovre.

I århundreder har den danske historiefortæller Birgithe Kosovics serbiske slægt holdt sin blodige fortid i live med mundtlige beretninger fra generation til generation. Og gennem det meste af ti år arbejdede hun på at sammenfatte dem i romanen “Det dobbelte land”.

Susanne Staun er en højt respekteret krimiforfatter i Danmark, der er kendt for sin skarpe tunge og vittige pen, både når hun skriver sine bøger og blander sig i den offentlige debat.

Dansk-norske Aksel Sandemose er internationalt kendt som Jantelovens far. Samfundets uskrevne regler om, hvordan individet bør opføre og indordne sig, blev introduceret i gennembruds- og nøgleromanen ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933 og siden hen bearbejdet i utallige bøger.

Emil Aarestrups navn er for de fleste forbundet med hans erotiske poesi. Det sanselige og seksuelle er da også centralt placeret i forfatterskabet, som dog har en grundtone af melankoli, da ensomhed og død er uløseligt forbundet med det erotiske i hans lyrik.