dansk litteratur

Navnet Oehlenschläger er blevet synonym med forsvundne guldhorn, harniskklædte kæmper og brede bøgetræer. Men Adam var i sin storhedstid ingen kedelig, tør digter, han var ungdomsoprører på jagt efter den store skønhed, ånden i alting og kunstens mening.

Erwin Neutzsky-Wulff er en ener i dansk litteratur, en ægte kultforfatter. Hans omfattende produktion kredser om et altdominerende tema, okkultismen, forstået som den personlige oplevelse af overnaturlige fænomener.

Ikke for ingenting er Mette Moestrup blevet kaldt en af de mest eksperimenterende danske digtere i sin generation og vores skarpeste postfeministiske poet.

Henriette E. Møller kredser i sine romaner om de usagte spændinger, der rumsterer i det enkelte menneskes indre univers. Der, hvor ønsker og drømme – og ikke mindst de hengemte og uforløste konflikter, der knytter sig til barndommen og familien – brydes med virkelighedens begrænsninger.

Ib Michael er særligt kendt for sin forkærlighed for fremmede sprog og kulturer, som manifesterer sig i magisk realistiske romaner, hvor grænserne mellem tider, bevidstheder og verdener gang på gang overskrides.

Martha Christensen har med sit vedholdende fokus på stille eksistenser fortalt historier om dem, som behandlingssystemet plejer at tage sig af. Hovedværket ”Dansen med Regitze” er en rørende skildring af et langt og kærligt ægteskab set i lyset af livstruende sygdom.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik sit store gennembrud med de anmelderroste biografiske romaner “Hildegard” og “Hildegard II”, der med en skrift fuld af poesi og sansning indfanger den middelalderlige lægekyndige, nonne, forfatter og komponist Hildegard af Bingens liv.

Majbritte Ulrikkeholms kunstneriske univers er mere rummeligt og farverigt end de flestes. Hendes liv og hendes kunstneriske udfoldelser er befolket med fantastiske figurer ofte hentet fra modstridende verdener: Engle trives side om side med feer og alfer.

Svend Åge Madsens forfatterskab er inspireret af alt fra sci-fi og AI over krimi og matematiske hypoteser til den moderne dannelsesroman. I mange værker tager han afsæt i samfundet, som vi kender det, men ændrer en enkelt spilleregel.

Der er mange spor, men kun én kerne i Klaus Lynggaards intense forfatterskab. Skal man finde en fællesnævner for de ni bind tekster, som over 20 år er kommet i stød, snarere end som en jævn strøm, må det blive størrelsen 'lidenskab'.