dansk litteratur

René Jean Jensen er en slags sætningernes mester. Siden debuten i 2001 med den lille bog ”Opvågningsbog” er der kommet to bøger, begge i 2010, og i august 2019 udkom ”I nat bar jeg Caligula”. Jean Jensens bøger bærer præg af at være skrevet over lang tid.

Velkendt guld og ukendte perler: Klassikere er kendetegnet ved, at de bliver ved med at være relevante og aktuelle for nye læsere, og at hver generation læser dem ud fra sin egen samtid.

Engang var hun et kendt navn i store dele af verden, men i dag er hun næsten gået i glemmebogen. Men også kun næsten.

Otto Gelsted skrev digte om naturen og den politiske situation. Under tyskernes besættelse af Danmark måtte Gelsted flygte til Sverige, fordi han var erklæret antinazist og kommunist. Han havde sågar skrevet smædedigte om Adolf Hitler i 1930’erne.

I Nanna Storr-Hansens digte undersøges kroppens måder at gå i forbindelse med sine omgivelser på. Omverdenen beskrives som på én gang direkte forbundet med kroppen og iboende et liv, der er uafhængigt af menneskets sanseevne og sprog.

Djinner, drømme, lyster og traumer. Dansk-somaliske Sofie Jama skriver ærligt og levende om den somaliske kultur og erfaring.

Som forfatter tager skuespiller Johannes Lilleøre selv den kunstneriske magt, som han er underlagt, når han selv er på scenen. Når han skriver, er det ham, der tager alle de valg, der allerede er taget for ham, når han går på teaterscenen og gør en rolle levende.

Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi-skatte i Grønland er blevet kaldt mange ting.

Det er store temaer, Siri Ranva Hjelm Jacobsen jonglerer med i sit forfatterskab, hvor national identitet, kultur og menneskets forhold til natur (og vice versa) sættes i scene.