Den nu aldrende Jess Ørnsbo har gennem årene skabt sig et image som en både tvær og forsmået modernist. Han er med egne ord verdensmester i depression, og det var i mange år rettere reglen end undtagelsen, at hans skuespil blev forkastet af teatrene.
Jakob Vedelsby har fingeren på pulsen i sine samtidsromaner, når han skildrer en verden i ubalance.
Marie Bregendahl kunne som få skildre det landlige hverdagslivs sorger og lykkestunder med en blanding af rå realisme og et overraskende moderne blik for menneskesindets pludselige omslag.
Med et grundfjelds forankring på Bornholm dykker Dennis Gade Kofod ned i lokale sagn og i nutidige udfordringer med manddom, sorg og provinsens afvikling.
Med en realistisk og skarp stil åbnede Jette Drewsen i 1970’erne op for kvindernes sag.
Frank Jæger blev ved sin debut kaldt ”den lyse digter”, som besang Naturen og Kvinden og insisterede på det mirakuløse i livet. I efterkrigstidens mørke lyste han op som en livsglad og vital digter med digte om livsudfoldelse og sanselighed.
Det var forstadens rastløshed, der fik den i dag København-bosatte digter og forfatter Rasmus Halling Nielsen til at skrive. Mange år senere har han udgivet utallige tekster både på egen hånd og gennem etablerede forlag.
Siden sin debut har den danske forfatter Mikkel Thykier arbejdet målrettet på at adskille forfatteren og dennes portræt fra sine udgivelser.
En påtrængende og definerende hjemløshed er fikspunkt for Mirjam Bastians romaner. Karaktererne flygter frivilligt fra deres fortid, og det giver lige store glæder og udfordringer blandt nye naboer, i nye lande og sågar på nye planeter.
Maren Uthaug skriver om det gale og upolerede i livet, hendes humor er rå og morbid, og tonen sarkastisk. Både som tegner og som romanforfatter er hun provokerende og grænsesøgende, og måske fordi hun er så dygtig en håndværker, slipper hun af sted med det.
Er du biblioteksbruger eller elev?
