familien

I alle Daniel Dalgaards bøger lurer samfundskritikken mere eller mindre tydeligt under overfladen, og menneskets psykologiske afgrunde berøres med spidsen af en fod.

Familiedynamikker og livets gang under fascismen og 2. Verdenskrig er de centrale tematikker for italienske Natalia Ginzburgs forfatterskab. I et behersket og upyntet sprog skildrer Ginzburg realistiske hverdagssituationer i usikre tider, præget af krig og diktatorisk undertrykkelse.

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur er en enestående stemme i verdenslitteraturen med sine magiske og civilisationskritiske værker.

Valérie Perrin tager livtag med store emner som kærlighed og død i sine episke fortællinger, der ofte strækker sig over lange livsforløb. Debutromanen ”Glemt på en søndag” skildrer et generationsmøde med fortælleglæde og livshistorier som samlingspunkt.

Med sin egen families historie som brønd har Alex Schulmans forfatterskab en dirrende og betydningsladet fortid i centrum.

Sayaka Murata er blevet kult i sit hjemland, Japan, på grund af sine korte romaner, der i et enkelt sprog og med til tider groteske og makabre narrative digressioner udfordrer nogle af det moderne Japans største kulturelle tabuer.

Indledning

Med glimt i øjet får patriarkatet en på hattepulden i Camilla Hjørnholm Olsens forfatterskab. Fortællerstemmen bæres af unge usikre kvinder, der forsøger at finde fodfæste i en verden domineret af mænd.

Den selvbiografiske forfatter Annie Ernaux betragtes som en af sin tids vigtigste franske stemmer. Med afsæt i sit eget liv tegner hun et portræt af fortiden og samtiden.

Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.