Gennem et årti har Caspar Eric forenet det ærlige med det distanceret ironiske i sin ”pop-poesi”. Hans nøgterne referering af usminkede indskydelser, med alt hvad de indebærer af politisk ukorrekthed, blandes med den overfladementalitet, som livet gennem sociale medier ofte fremprovokerer.
Luka Holmegaard skriver poetisk og præcist, og har uanset genre en særlig evne til at formidle et eksplosivt menneskeligt indre, kropslige sansninger og oplevelser af naturen.
Niviaq Korneliussen er en ny stemme i Grønland.
Først længe efter John Williams’ død lykkedes det hans stilfærdige, men præcise prosa at bjergtage den litterære verden og brænde igennem på bestsellerlisterne.
Terrorisme, amerikansk kolonihistorie og væggelus kommer under den intellektuelle lup hos den nigeriansk-amerikanske forfatter Teju Cole i ”Åben by” fra 2014. Ensomt vandrende i New York og Bruxelles' gader reflekterer den unge fortæller over nogle af det 21.
Den franske forfatter Patrick Modiano afsøger i sine romaner sin egen fortid, identitet og eksistens gennem fragmenterede bevidsthedsbilleder, der både i tid og sted er forbundet til det besatte Paris under Anden Verdenskrig.
Lea Marie Løppenthin gik ud af Forfatterskolen i 2013 og debuterede sommeren 2014 med den anmelderroste digtsamling ”Nervernes adresse”.
Fælles for Majse Aymo-Boots prosalyriske tekster er et højt tempo og det faktum, at ingenting er helt stabilt – både fortælleren, rummet og stilen er sammensat og foranderlig i hendes sproglige univers.
Selv om Henrik Bjelke kun nåede at leve i 55 år, fik han skrevet intet mindre end 17 bøger, der alle i varierende tilsnit prøver at forstå og beskrive, hvad der sker i det moderne menneskes bevidsthed. Bjelke var en mand med en mission.
Adoption og identitet er det gitter, som Maja Lee Langvads forfatterskab er bygget op om.
Er du biblioteksbruger eller elev?
