identitet

Sanne Søndergaard debuterede med ungdomsromanen ”Kære dødsbog” i 2008. Den blev positivt modtaget både af kritikere og lærere på skoler og gymnasier.

I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.

Monika Fagerholm vil ikke sættes i bås som en filosofisk anlagt finsk mumitrold. Den finlandssvenske forfatter med de tykke, flersporede romaner i bagagen er dog heller ikke så let at sætte i bås som noget som helst.

Ida Hattemer-Higgins bruger det tyvende århundredes traumatiske historie som udgangspunkt for en surrealistisk og broget roman, hvori fantasi, galskab og filosofi blandes sammen. Allerede med sin debut ”Historiens historie” har hun slået sit navn fast og fået en bred, international anerkendelse.

I poetisk prosa gennemlyser Peder Frederik Jensen det moderne samfund, amputerede mellemmenneskelige relationer og det frisatte individs eksistentielle søgen efter ståsted og sammenhæng i verden.

Indledning

Tom Rachman's romaner beskæftiger sig med, hvem vi er i kraft af de relationer, vi indgår i, både familiære og arbejdsmæssige.

Rasmus á Rógvu er en ny dansk/færøsk absurdist og prosaist. Han faldt ind i den danske litteraturscene med sin rablende og sorte tour de force ”Skuffen og Skeden” i 2011 – et alkoholisk storbydrama, som er Samuel Beckett værdigt.

Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen ”Min morfars stemme”, hvor hovedpersonen Kajsa forsøger at afdække hemmelighederne om sin afdøde morfar.