kønsroller

Hjalmar Söderberg er en af svensk realismes allerstørste romanforfattere. I sin samtid blev han anklaget for at være vemodig, blasert og pornografisk, og hans bøger om utroskab, voldtægt og mord vakte skandale.

Den østrigske forfatter Ingeborg Bachmann var en af efterkrigstidens vigtige tysksprogede stemmer. Hun debuterede i 1953 med en digtsamling og skrev de følgende to årtier digte, noveller, hørespil, librettoer og kultromanen “Malina”.   

Kønsidentiteten er flydende og til forhandling, uanset om man identificerer sig som sit køn og har brug for at udvide rammerne for, hvad dette køn har af mulighedsrum og udtryksformer, eller om man nægter at blive sat i sådan en bås til at begynde med.

Glenn Bech debuterede som forfatter i 2021 med ”Farskibet”. Den autofiktive erindringsbog, der tager form som løsrevne dialoger, afskrift, lyrik og henvendelser, bearbejder en hård barndom og forsøger at rive traumerne op med rode.

I USA har Chris Kraus opnået ikonstatus blandt yngre feminister, mens hun i Danmark endnu er et relativt nyt navn.

Maren Uthaug skriver om det gale og upolerede i livet, hendes humor er rå og morbid, og tonen sarkastisk. Både som tegner og som romanforfatter er hun provokerende og grænsesøgende, og måske fordi hun er så dygtig en håndværker, slipper hun af sted med det.

Bue P. Peitersen skriver energiske, vilde digte, der suger næring til sig fra de mest uventede steder – i reklamernes glitrende glansbilledprodukter, i kantede kronikker fra dagspressen og i popkulturens hyperaktivitet.

De fleste kender Fay Weldon som forfatteren til ”En hun-djævels bekendelser”, en roman, der satte Weldons særlige form for spiddende kønssatire på det litterære landkort.

Dorrit Willumsens prisbelønnede forfatterskab består af mere end 20 romaner, digt- og novellesamlinger, skuespil og erindringer. Hun brød for alvor igennem hos læserne med den historiske roman ”Marie” om Marie Tussaud.

Kristín Marja Baldursdóttirs forfatterskab er ikke blot en rejse ind i en anden tid og et andet sted.