kvindeliv

Journalist Johanne Mygind romandebuterede i 2021 med en kærlighedsfuld fortælling om tre generationer af livsduelige kvinder, der har alverden til fælles, men meget forskellige tider at virke og være i.

Den sydafrikansk-britiske forfatter Deborah Levy skriver sig i sine erindringsbøger op imod kvindelivets etablerede narrativer. Da det var tanken, at hun skulle sænke farten og hendes liv være faldet på plads omkring hende, blev hun skilt, og hendes liv blev hurtigt mere og mere kaotisk.

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur er en enestående stemme i verdenslitteraturen med sine magiske og civilisationskritiske værker.

Med sit kendskab til tysk ekspressionisme, russisk modernisme og fransk surrealisme skabte den finlandssvenske digter Edith Södergran sin egen skødesløse, selvsikre og smukke poesi, der indledte den modernistiske skrivestil i Skandinavien.

Den selvbiografiske forfatter Annie Ernaux betragtes som en af sin tids vigtigste franske stemmer. Med afsæt i sit eget liv tegner hun et portræt af fortiden og samtiden.

Hovedpersonerne i Emma Bess’ novellesamling ”Mødre, døtre, søstre” fra 2018 er alle piger og unge kvinder i forskellige faser af livet.

Sympatiske portrætter af kvinder i alle aldre går igen i Dea Trier Mørchs romaner. Det store gennembrud fik hun med kollektivromanen ”Vinterbørn” i 1976, og siden fulgte en række bøger, der med socialistisk bid udforskede kvinde- og kønsroller i sidste halvdel af 1900-tallet.

Marie Bregendahl kunne som få skildre det landlige hverdagslivs sorger og lykkestunder med en blanding af rå realisme og et overraskende moderne blik for menneskesindets pludselige omslag.

I bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006 skildrer Pia Fris Laneth 150 års Danmarkshistorie ved at dykke ned i sin egen familiekrønike. De nære, konkrete historier om familiens kvindeskæbner bliver billeder på de historiske forandringer og en afspejling af samfundsudviklingen.