kvindeundertrykkelse

Anika Eibes forfatterskab består af mange genrer, og hun har skrevet alt lige fra eventyr og socialrealistiske ungdomsromaner til historisk fiktion og gendigtning af græsk mytologi.

Maryse Condé beskæftigede sig med litteratur, der handlede om den afrikanske diaspora – dvs. alle de mennesker, som stammer fra Afrika, men som af forskellige årsager som slavehandel og migration ikke længere gør det.

Som en af det moderne gennembruds væsentlige kvindelige forfattere skrev Olivia Levison (1847-94) i både fiktion og debatindlæg om kvinders begrænsede muligheder i et patriarkalsk samfund og om konsekvenserne af at skrue ned for sine fysiske og kunstneriske længsler.

Hiroko Oyamada udvisker grænsen mellem fantasi og virkelighed i den surrealistiske ”Hullet”, hvor kvinden Asahi følger efter et mystisk væsen og falder i et hul, og den japanske forfatter vandt overbevisende den prestigefyldte The Akutagawa Prize i 2014 for kortromanen.

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad er verdenskendt for sine portrætter af menneskeskæbner i konfliktområder. Seierstad skriver med stor indlevelse og vilje til at forstå menneskene bag de historier, hun skildrer i sine bøger.

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur er en enestående stemme i verdenslitteraturen med sine magiske og civilisationskritiske værker.

Geeti Amiri debuterede i 2016 med erindringsbogen ”Glansbilleder”, der råt og ærligt fortæller historien om forfatterens opvækst som flygtningebarn i Danmark, hvor svigt, brud og forsoning dominerer.

Den østrigske forfatter Ingeborg Bachmann var en af efterkrigstidens vigtige tysksprogede stemmer. Hun debuterede i 1953 med en digtsamling og skrev de følgende to årtier digte, noveller, hørespil, librettoer og kultromanen “Malina”.   

Både i sine klummer og kronikker og i sit forfatterskab bruger den journalistuddannede Amalie Langballe sig selv og sin personlige historie til at undersøge seksualitet, magt, begær, relationer og grænser.