norsk litteratur

Hilde Rød-Larsen

Den norske forfatter Hilde Rød-Larsen udgav i 2023 romanen ”Diamantaftener”, der både er et vidnesbyrd om en psykologs misbrug af sin position og de skader, det forvolder en ung pige, og en fiktiv romanfortælling, hvor forfatteren bruger både form og indhold i jagten på sandheden.

Åsne Seierstad

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad er verdenskendt for sine portrætter af menneskeskæbner i konfliktområder. Seierstad skriver med stor indlevelse og vilje til at forstå menneskene bag de historier, hun skildrer i sine bøger.

Kristin Vego

Den dansk-norske forfatter Kristin Vego debuterede med novellesamlingen ”Se en sidste gang på alt smukt” i Danmark i 2022 og modtog samme år Bogforums debutantpris. Novellerne havde allerede året inden høstet ros i Norge og modtaget Tarjei Vesaas' debutantpris 2021.

Geir Gulliksen

Geir Gulliksen er en af Nordens mest anerkendte samtidsforfattere. Han fik sit internationale gennembrud med skilsmisseromanen ”Historie om et ægteskab”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.

Nina Lykke

Norske Nina Lykke har nået en enorm læserskare med sin prisvindende lægeroman ”Næste!”, hvor hun går i kødet på lægestanden, den selvoptagede og forvænte middelklasse og et velbjærget samfund, hvor ingen krise er for lille til at blive vendt med lægen.

Matias Faldbakken

I 2001 debuterede Matias Faldbakken som forfatter under pseudonymet Abo Rasul.

Marie Aubert

Med et enkelt hverdagssprog og mundrette dialoger undersøger den norske forfatter Marie Aubert de komplekse, skamfulde og smertefulde følelser i vores nære relationer, som vi sjældent taler om.

Tarjei Vesaas

Tarjei Vesaas er en af de største norske forfattere i det 20. århundrede.

Mona Høvring

Norske Mona Høvring er med sine fire romaner og seks digtsamlinger en velkendt skikkelse i det norske litterære landskab, men herhjemme blev hun først kendt med romanen ”Noget der hjælper”, som udkom på dansk i 2016.

Johan Harstad

Hjemløshed og kunst. Rumfart, regn på Færøerne og afsked med Stavanger. Norske Johan Harstad spænder buen hårdt i sine værker, og den over 1000 sider lange ”Max, Mischa og Tet-offensiven” (2018) er på sin vis en roman om alt.