norsk litteratur

Der findes ikke mange, der som Roy Jacobsen kan beskrive den barske nordnorske natur, så hårene rejser sig på huden. Eller skildre barndommen i 1960’ernes Oslo, så man føler, man var der selv.

Anne Holt sprang ud som forfatter i en alder af 35 år. Det var måske ikke en helt ung alder, men så havde hun til gengæld haft tid til at læse jura, at arbejde i politiet, at agere journalist og ikke mindst at være Norges justitsminister forinden.

Karin Fossum er for længst blevet udråbt til Norges krimidronning. I hendes Konrad Sejer-krimier er der ingen seriemordere på spil, for det interesserer ikke forfatteren.

Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr!

Den norskfødte forfatter Amalie Skram levede og skrev sine bøger i slutningen af 1800-tallet og hendes harcelerende beskrivelser af fattiges, kvinders og de psykisk syges situation er skånselsløse.

Med en rå, klar og samtidig poetisk prosa skriver Merethe Lindstrøm sig ubehageligt tæt på menneskelivet og den grundlæggende ensomhed, der er dets kerne.

Med den norske by Kongsvinger som omdrejningspunkt har Heidi Linde i romanen ”Nu, for helvede” portrætteret fire mennesker, der alle er gået i stå i deres liv og trænger til forandring.

Et pigehoved på en pind og afhuggede fødder, der skyller i land på en strand.

Med bogen ”Mig og Yngve” blev kimen lagt til norske Tore Renbergs store gennembrud, og den er samtidig startskud til den populære serie om Jarle Klepp.