Bent Haller

Bent Haller blev født 5. juni i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Vel halvdelen af hans bøger tager afsæt i denne lille plet i provinsen. Bent Haller blev ikke værftsarbejder som de fleste andre, men startede i stedet på at uddanne sig til billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Han fandt dog ud af, at han hellere ville skrive, og i 1972 udkom hans debut, digtsamlingen ”Den indre klokkes klang”. Hans første ungdomsroman, ”Katamaranen” fra 1976, blev omdrejningspunkt for stor debat på grund af sit sprog, som flere opfattede som vulgært: ”Da udgivelsesdatoen nærmede sig advarede forlaget mig om, at der kunne blive ballade, når den udkom. Det kunne jeg ikke se, hvorfor der skulle blive. Men det var i 1970’erne, en meget politisk tid, hvor der var holdninger til alt, og man var enten for eller imod. Sådan blev debatten om min bog også,” siger han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Efter udgivelsen fik Bent Haller tildelt et fireårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

”Efter debuten var det i nogen tid vanskeligt at skrive: jeg bemærkede især, at selvcensuren sneg sig ind på mig, jeg tænkte meget over, hvordan det jeg skrev kunne opfattes. Men efter 70’erne begyndte nuancerne at vinde frem; alt var ikke længere så sort/hvidt, og så kunne man endelig bare skrive,” fortæller han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Og Bent Haller skrev i dén grad; hans forfatterskab tæller i dag mere end 100 bøger for voksne og børn.

Forfatteren har også skrevet digte, skuespil og manuskripter til film. Blandt andet til børnefilmene ”Abernes Hemmelige Våben” og ”Drengen der ville gøre det umulige” fra 2004, som han blev nomineret til en Robertpris for. Derudover er Bent Haller også maler og grafiker. I 2011 blev Bent Haller tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Bent Hallers roman ”Sprækker” fra 1982 handler om en lille familie med mor og far og to børn, der bor i et hus i den yderste klitrække ned til vandet et sted i Danmark. Vi følger deres hverdag med gøremål og med at få mad på bordet, men fornemmer også, at noget usagt lurer lige under overfladen. Naturen fylder meget i den lille families liv; de går på jagt og lever generelt i tæt kontakt med naturen. Familien lever isoleret fra omverdenen, og kun en enkelt gang omtales andre mennesker. En familie, ”de fremmede”, der er i gang med at bygge tæt på, hvilket familien ikke bryder sig om, for ”intet må forandre sig”. Som historien skrider frem, bliver børnene på uforklarlig vis mere og mere syge, og kvinden og manden glider fra hinanden.

”Sprækker” er en psykologisk roman om en families isolation fra samfundet. Den er fortalt i tredjeperson fra henholdsvis kvinden og mandens perspektiv. Hverken manden, kvinden eller deres to børn omtales ved navn, hvilket skaber en afstand mellem læser og karakterer. Som læsere observerer vi, hvad karaktererne gør, men er ikke rigtigt inde i hovedet på dem, og vi ved derfor ikke, hvad de tænker eller føler.
Hvad der præcis sker i historien, er heller ikke helt entydigt, for historien er fyldt med symboler. Blandt andet er naturen symbol på, hvad der sker i familiens liv. Det illustrereres for eksempel gennem ørnen, som familien er meget optaget af at studere. Også pigens tegninger har symbolsk betydning i historien og vækker bekymring hos manden og kvinden. Vi fornemmer, at familien generelt er bange, og at noget er under forandring; de taler om, at angst smitter. Fortid og nutid, fantasi og virkelighed flyder sammen i fortællingen, mens vi – måske – langsomt finder ud af, hvad der er sket. 

I Bent Hallers roman ”Sinkeklassen” fra 2002 kigger jegfortælleren Børge tilbage på sin skoletid i dét, der dengang blev betragtet som ”sinkeklassen”; en klasse for børn med særlige behov. Børge er vendt tilbage til sin gamle skole, og idet han kigger op på bygningen, begynder hans fortælling om hans skoletid og klassekammerater. Han fortæller om bedstevennen Gakhode, der var sjov og kunne opfinde maskiner, der kunne spille musik. Kurt, der kunne noget med ord og gjorde lærerne tavse. Håkon, der var klassens beskytter i skolegården og de uadskillelige tvillinger. 

24256553

Børges historie skildrer livet og hverdagen i specialklassen og i det lille samfund på godt og ondt. Den tegner et billede af den daværende opfattelse af børn med særlige behov, og hvordan de blev afskrevet af lærere og omgivelser som værende uden potentiale. Men den beskriver også drengenes stærke fællesskab i klassen og den trygge og beskyttende boble, som klassen trods nederdrægtige og til tider ondskabsfulde lærere udgør i drengenes liv. Da en mulighed for at flytte op i en ”almindelig” klasse åbner sig, er Børge ganske modvillig og vil hellere blive i sin gamle klasse.

”Sinkeklassen” dykker ned i temaer som venskab, barndom og identitet. Børges tilbageblik på hans barndom vækker både gode og dårlige minder, men mest af alt står drengenes store tolerance over for hinandens udfordringer og særheder frem. Drengene hjælper hinanden og bygger en fælles identitet omkring det at gå i ’sinkeklassen’, som hjælper dem til at holde ud. Men denne identitet forstærkes også af omgivelserne, der konstant fortæller dem, hvem de er; lærere og omgivelser fortæller enstemmigt drengene, at de ikke kan blive til noget. Børges humoristiske og usentimentale beskrivelser af hans klassekammerater får dog nuancerne frem i den enkelte person og ikke mindst deres individuelle talent. 

I 2018 udgav Bent Haller ”Når krigen slutter”, der handler om Anden Verdenskrig og i særdeleshed de menneskelige og vidtrækkende konsekvenser, som krigen bragte med sig. Året er 1940, og den unge kvinde Edith lever på mange måder et almindeligt liv. Hun har rødder i en arbejderfamilie og kommer i huset hos en mejerist, hvor hun passer børn og gør rent. Hun er kæreste med Mathis, som hun planlægger at blive forlovet med trods sine lidt lunkne følelser for ham. 

Til en fest møder hun imidlertid en mand, Helmut, der viser sig at være østrigsk soldat. Hun forelsker sig i ham, men af frygt for at kaste skam over familien og blive udråbt som ”tyskertøs” holder de deres forhold hemmeligt. Edith bliver gravid og må træffe den svære beslutning at lade sit barn vokse op hos bedsteforældrene for ikke at påkalde sig mistanke om, hvem faren i virkeligheden er. 

55107289

Romanen kredser om tiden efter krigens afslutning, der for de fleste var en lykkelig tid, men som for nogle, heriblandt Edith, kun var begyndelsen på et liv i frygt for at blive afsløret for at have været sammen med ’fjenden’. For disse piger sluttede krigen aldrig rigtig. I samfundet var der dengang konsensus om, at kvinder, der havde været sammen med besættelsesmagten, skulle udskammes. For disse kvinder var det derfor en stor frygt at blive afsløret. ”Når krigen slutter” sætter ansigt på, hvordan det er at blive forelsket i den forkerte og leve resten af sit liv i angst for, at det bliver opdaget. Og ikke mindst, hvordan det også påvirker relationen mellem mor og barn. 

Romanen tegner et detaljeret samtidsbillede af Danmark dengang med udgangspunkt i Frederikshavn, hvor romanen foregår. Det er ikke tilfældigt, at forfatteren tager afsæt i netop dette sted, for det er her, han selv kommer fra. Karakteren Edith er også inspireret af hans egen mors historie med at leve med denne svære hemmelighed under – og i særdeleshed efter – krigen.

I Bent Hallers roman “Hjemsøgt” fra 2025 har godsejeren Ulrik Christian Vænge netop overtaget den nordjyske gård Storvængegård, der er gået i arv fra far til søn i generationer. Ulrik vil omlægge godset fra svinegård til mælkeproduktion, men familien frygter, at hans moderne ideer vil ruinere familien og ødelægge slægtens 300 år lange historie på gården.

Ulrik er noget modstræbende trådt ind i rollen som godsejer; han ville gerne have gået på universitetet og gjort noget andet med sit liv, men pligten og traditionerne vejer tungere end viljen til at gøre op med familiens forventninger. Således befinder Ulrik sig nu på en gård, han helst ville have været fri for, og er gift med en kvinde fra nabogården, han aldrig har været forelsket i.

140440922

Parallelt med Ulriks historie følger man Abigail, en ung sygeplejerske, der kæmper med at finde sin plads i livet efter en turbulent barndom. Hun beskrives som meget smuk og attraktiv, hvilket både skildres som en gave og forbandelse. Hun har affærer med gifte mænd, men søger efter kærlighed, og mødet med skuespilleren Ole får hende til at drømme om et andet og mere stabilt liv.

Ulrik og Abigails veje føres sammen, mange år efter romanen tager sin begyndelse, da de forelsker sig. Som læser fornemmer man dog, at de begge har svært ved at gøre sig fri af deres fortid og familie, der som romanens titel antyder hjemsøger dem.

Ligesom mange af Bent Hallers øvrige bøger tager ”Hjemsøgt” afsæt i Nordjylland, der i sig selv udgør et tema i romanen med dens natur og byer. Romanen tegner et billede af dansk landbrug gennem omkring 30 år – en branche, der gennemgår store forandringer og møder nye krav, samtidig med, at det bliver tiltagende sværere at leve af. Der bliver ikke nævnt konkrete årstal, men romanen tager sin begyndelse i en tid, hvor nogle svinegårde omlægges til alternative landbrug, og hvor man begynder at tale om, at asbest er farligt, hvilket man gjorde omkring 1980.

Tematisk kredser romanen, der er fortalt i tredjeperson, om familie og slægt, og den afsøger, hvad normer og forventninger betyder for hovedpersonernes mulighed for at skabe deres eget liv, fri af familiehistoriens skygger.

Bent Haller har skrevet inden for flere genrer, ligesom han har dykket ned i mange forskellige temaer. Nogle temaer går dog igen: blandt andet hjemstavnen Bangsbostrand. Her skriver han om et landskab befolket med sære, skæve eksistenser og en tid og et sted, der udmales minutiøst. Man mærker sandet piske, men først og fremmest hører man om naturen og alle dens mange skabninger. Naturen har altid en hovedrolle. Blandt andet bruger romanen ”Sprækker” naturen som ramme til at fortælle sin abstrakte, psykologiske og sammensatte historie om en middelklassefamilies isolerede liv i den vilde natur.
I romanen ”Sinkeklassen” er Bent Haller landet i hjemstavnen igen. Uden at blive sentimental fortæller han en historie fra gamle dage om ’sinkebørnene’ i specialklassen, der af både lærere og omgivelser – og hinanden – bliver dømt uden for samfundet og uden muligheder. Med andre ord: en skoletid mod alle odds, men som alligevel aldrig bliver sørgelig eller trist. I et let, vedkommende og humoristisk sprog går han tæt på drengene i klassen og beskriver deres skoletid og fællesskab. I bogen trækker forfatteren også på egne erfaringer med at være anderledes. Han har selv Aspergers-syndrom og befandt sig med egne ord i en osteklokke af social akavethed i sin egen skoletid. Selv var han nær endt i ’sinkeklassen’. 

Et fællestræk ved flere af Bent Hallers bøger er de lidt sære og vilde personer, der gør oprør mod de etablerede normer. Generelt skriver han med afsæt i egne erfaringer: ”På en eller anden måde fortæller jeg jo min egen historie fra A-Z. Hvad enten det er børnebøger, romaner, eller hvad pokker det er, så er det brikker i mit puslespil,” siger han (Tine Maria Winther: Forfatter med Aspergers syndrom: Alt det, der roder i hovedet, skal ned på skrift. Kristeligt Dagblad, 2017-04-21). I et interview til Nordjyske har forfatteren sagt, at det på en måde er den samme historie, han skriver igen og igen, med udgangspunkt i sin opvækst, barndom og ungdom i Frederikshavn. Det er også sin egen historie, han bruger i ”Når krigen slutter”, der bygger på hans mors oplevelser under og efter Anden Verdenskrig.

Bent Haller går ikke så meget op i genrer. Han skelner for eksempel ikke så meget mellem, om han skriver til børn eller voksne. Selv mener han ikke, han skriver børnebøger, men snarere bøger, som børn kan læse: ”Den klassiske børnebogsforfatter kigger nedad, når han skriver sine bøger. Her skal historien helst fortælles på en ganske bestemt måde for at falde ind i genren børnelitteratur,” siger han (Jørgen Steens: Den lille dreng inden i Haller. Kristeligt Dagblad, 2012-10-20). På samme måde lader de fleste af hans ungdomsbøger sig også fuldtud læse som voksenbøger.

Bent Haller bliver somme tider sammenlignet med Bjarne Reuter, hvilket skyldes, at begge forfattere har et omfattende forfatterskab bag sig for både børn og voksne og er blandt bibliotekernes mest læste forfattere. Men vigtigere bliver de sammenlignet, fordi både Bent Haller og Bjarne Reuter skriver til tider barsk realisme, hvor de kritiserer tingenes tilstand. Det ses for eksempel i Reuters serie om Bjørn, blandt andet ”Zappa” (1977). Derudover skriver Bjarne Reuter også i flere af sine bøger med afsæt i sin egen barndomsby, Brønshøj. Et andet fællestræk ved forfatterne er, at de ofte skriver om de lidt anderledes, men stærke, eksistenser, hvilket ”Busters Verden” er et godt eksempel på. Også Reuters bøger for voksne indeholder samfundskritik, for eksempel ”Den cubanske kabale” fra 1988, om magthaveres foragt for menneskeliv.

Bent Haller bruger ofte sin egen historie som afsæt. Blandt andet har forfatteren benyttet sig af sin personlige erfaring i ”Når krigen slutter” om sin mors liv under og efter krigen. En anden forfatter, der har skrevet om Anden Verdenskrig og dét at forelske sig i ’fjenden’, er Lars Johansson. Gennem sine romaner om Signe skildrer han ligeledes det tabu, som det var dengang, at være ’tyskerpige’. I modsætning til Edith har Signe dog ikke de samme betænkeligheder ved at være sammen med sin Felix og følge kærligheden, på trods af at de begge er gift, da de mødes. Ligesom ”Når krigen slutter” tager ”Signe” (2006) og efterfølgeren ”Signes hjemkomst” (2014) udgangspunkt i virkelige hændelser.

Andre forfattere, der har brugt sig selv og deres egne undertiden barske oplevelser er Thomas Korsgaard i ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) og Leonora Christina Skov i ”Den, der lever stille” (2018).