Kun til navlen af Linea Maja Ernst

Citat
Men i Glasklokken er det sådan, dæmrer, bæver det i Sylvia, mens hun føler, at hun synker, at pigen i træet er dømt til at dø af sult, at se sig forelsket og forvirret på alle fignerne, men ikke være i stand til at vælge én af dem, fordi det ville udelukke de andre; i stedet sidder hun handlingslammet og betragter hver enkelt figen tørre ind, runkne og falde, mens hun selv svinder ind.
"Kun til navlen", s. 239

Sylvia elsker sin kæreste Charlie. Hun ligner en eventyrprins. Men åh, hun elsker også sin ven Esben, især da han og kæresten Karen afslører, at sommerhusturen med de syv venner har en hemmelig agenda: nemlig deres bryllup.

Kvæde er sent sprunget ud som transperson og nyder sin anden (og bedre) ungdom i fulde drag. Han er en yngling; en ungkarl i en skov af par. 

Grys mand Adam, derimod, fremstår som inkarnationen af en selvsikker og overlegen cisheteromand. Eller? 

138197328

 

Linea Maja Ernsts debutroman ”Kun til navlen” er en sanselig smeltedigel om venskaber, kærlighed, længsler og sex, om overgangen fra ungdoms- og studieliv til voksenliv og ikke mindst om alle de besværlige følelser, der kan ramme syv venner, der mødes en uge ved en skovsø for at mindes gamle dage og fejre brylluppet mellem to af vennerne. Romanen er en moderne udgave af Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm” og udfordrer ideen om, at voksenlivet kun kan være på en bestemt måde – ikke mindst tematiserer den tvivlen og stiller spørgsmålet, om tosomhed er den eneste og bedste vej til lykke.

Det er en bog, som giver sig selv lov til at tvivle, overveje og genoverveje, hvordan livet og ikke mindst kærligheden kan leves. Igennem romanens syv karakterer undersøger fortælleren alle mulige positioner at leve livet fra og udleve kærligheden på. I bogen sameksisterer det analyserende og selvbevidste, og det sprudlende og grænseoverskridende, og er en ægte sommerroman. 

 

Læs hele portrættet af Linea Maja Ernst og se vores interview med forfatteren om bogen