Katrin Ottarsdóttir

Forfatter og filminstruktør Katrin Ottarsdóttir (f. 1957) er født og opvokset i Thorshavn på Færøerne. Som kun 17-årig blev hun mor, og det var ikke velset at blive mor i så ung en alder: ”Mine forældre tog det helt forfærdeligt. Det var en katastrofe. Min far var skoleinspektør på den største skole i Thorshavn og skulle ligesom være et forbillede. Jeg var deres eneste barn, og så sker det her.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28). I 1976 flyttede hun til Danmark med sit lille barn på armen og har boet her siden. Efter et smut på danskstudiet i København blev hun i 1979 optaget på Den Danske Filmskole, hvorfra hun som den første færing blev færdig i 1982.

Siden 1982, hvor hun lavede kortfilmen ”Når jeg bliver stor”, har Katrin Ottarsdóttir arbejdet med film, både som instruktør og manuskriptforfatter. Hun har lavet film til børn og voksne, spillefilm og dokumentarer, blandt andet en trilogi om tre færøske kunstnere (2008-09); billedhugger Hans Pauli Olsen, digter mm. Tóroddur Poulsen og forfatter Jóanes Nielsen.

Katrin Ottarsdóttir fik nogle af sine digte udgivet i det færøske litterære tidsskrift Vencil i 2011, og året efter debuterede hun med digtsamlingen ”Findes der kobberrør i himlen” (på dansk 2016). Som novelleforfatter har hun udgivet ”I Afrika er der mange søde børn” (2017), og i 2018 udkom kortprosasamlingen ”43 bagataller”. Romanen ”Pigen i verden” (2022) var første bind i en serie, der i 2024 blev fulgt op af ”Sommeren varer ikke hele året længere”.

Om at være færøsk forfatter siger hun: ”Tidligere følte jeg nok en større forpligtelse til at skulle repræsentere Færøerne, og det kunne godt føles som en byrde. Men Færøerne er jo en stor del af min identitet. Det er mit ophav og følger mig. Det giver da også noget krudt til mine historier, fordi man kan tillade sig mere som færing. På Færøerne kan man godt være fyldt med patos og alligevel blive taget alvorligt som person. Og jeg kan godt lide lidt patos. Det tror jeg ikke, jeg kunne tillade mig, hvis min historier kun foregik i Danmark.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28).

Katrin Ottarsdóttir bor i Hedehusene med sin mand.

I 2020 romandebuterede Katrin Ottarsdóttir med den lavmælte slægtsfortælling ”Gentan í verðini” (”Pigen i verden”, 2021), hvor den synsvinkelbærende hovedperson, bare kaldet pigen, ankommer med bussen Stubbekøbing til en lille færøsk bygd, hvor hun skal holde sommerferie hos sin mormor og morfar. Hos dem bor også hendes sværmeriske moster og den omsorgsfulde tante, der har mere end et godt øje til morfar. Inde i Thorshavn bor den 11-årige piges forældre, der lever i et dysfunktionelt ægteskab, som pigen føler sig ansvarlig for ikke springer i luften. Gennem romanen lufter hun sin uro for faren, når hun ikke er der til at passe på ham, og de relationelle svigt viser sig i hendes behov for at passe på alle andre end sig selv, hendes lyst til ikke selv at ville have børn og ikke mindst et utrolig skarpt blik på andre mennesker.

39140608

1960’ernes sommerdage går langsomt, og når den sensitive pige ikke leger Robin Hood i haven, har hun god tid til at iagttage dynamikkerne i den mærkeligt sammenbragte familie: mormoren, der laver kabale og stiltiende accepterer, at hendes mand og tante har et slet skjult kærlighedsforhold, den drømmende moster, der vælter sig i mænd uden at kunne vælge og den opofrende tante, der gerne vil have morfar, men som ender med en tør købmand på det mørke nordland. Andre karakterer er den generte mand, der kommer med torskehoveder til morfar på en trillebør og som måske er forelsket i mormor, telefonmanden, der barberer og klipper morfar inden de spiller skak og drikker cognac. I stedet for navne defineres karaktererne af deres funktion, og som sådan bliver alle holdt på plads i det lille samfund.

Pigens næsten filmiske blik gør sammen med den lavmælte prosa romanen til et stilfærdigt og meget præcist studie i komplekse familiedynamikker, løssluppent og tilbageholdt begær og hvad psykisk vold gør ved et lille barn. Fra radioen kører nyhederne fra Vietnam, og på den måde spejles den lille, lokale verden af den store, og pigen gør sig mange både naive og smukke tanker om, hvorfor mennesker er voldelige mod hinanden. Den dragende færøske natur fylder naturligt i romanen, der også tematiserer forholdet mellem Færøerne og Danmark med alle de fordomme, der hersker i begge retninger.