I 2025 er det hundrede år siden, Peter Seeberg blev født - en af dansk litteraturs mest særegne prosaister.
Hvad vil det sige at søge efter mening i tilværelsen, hvad er det absurde - og hvordan ser en litteratur ud, der beskæftiger sig med dén sag?
I løbet af ti minutter kommer vi rundt om Peter Seebergs liv, vi læser og analyserer passager fra "Eftersøgningen" og fra "Patienten". Vi taler om eksistentialisme, Albert Camus og Sisyfos-myten og om de danske modernister efter Anden Verdenskrig.
Endelig fortæller vi, hvorfor vi synes, du skal læse Peter Seeberg.