Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær kom til verden den 23. marts 1963 og voksede op på gården Gammeltoft i den lille landsby Hovedgård mellem Horsens og Skanderborg. Som barn hjalp han til i marken, han tjente 25 øre, når han hakkede en række roer, og i flere år var det ham, der passede kalvene.

Han gik på folkeskolen i Gedved og havde kammerater med akademikerforældre, men hjemme var der ikke mange bøger. På reolen stod Lademanns leksikon, og moren var medlem af bogklubben Union for folk, der ikke var så vant til at læse bøger. Alligevel fortalte han som 10-11-årig sin far, at han ikke ville være landmand, men journalist.

I 1990 blev han uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole. Under sin uddannelse var han i praktik på Jyllands-Posten, hvor han som nyuddannet blev ansat og var frem til 1997. I 1997-98 var han pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe, hvorefter han skiftede boldgade til undervisning og fungerede som lektor i politisk journalistik på Journalisthøjskolen fra 1998-2004 – dog afbrudt af et halvt år som gæsteprofessor i journalistik på San Francisco State University i 2023. I 2004-05 var han institutleder på Institut for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Siden 2006 har Niels Krause-Kjær været selvstændig journalist og forfatter. Allerede i 2000 var han debuteret med den politiske thriller ”Kongekabale”. Som journalist har han blandt andet været vært på det ugentlige radioprogram ”Krause på tværs” på DR P1 fra 2006-2013, været kommentator på Berlingske Tidende og fra 2014-2023 vært på Deadline på DR2.

Privat bor Niels Krause-Kjær på Frederiksberg og er gift med journalist Mette Korsgaard, som han har tre børn med. Selvom han i dag er en central figur i det danske medie- og kultursamfund, føler han sig stadig som ”en bondedreng fra landet”. Han fortæller: ”Det er ikke, fordi jeg har mindreværdskomplekser, nok mere den dér klassiske med: Det er nu, jeg bliver afsløret. Altså, at jeg slet ikke er den, jeg giver mig ud for at være. Det er nu for fanden, at alle de andre opdager, at han sgu bare er en bonderøv, ham Niels.” (Anne Funch: Niels Krause-Kjær sad midt i magteliten og følte sig som en bondedreng. Berlingske Tidende, 2025-08-31).

I Niels Krause-Kjærs roman ”Ude for uden” fra 2025 er politikeren Svend tilbage på sin fædrene gård for at hente en kasse med gamle dokumenter, som faren Erik har efterladt ham. Med sig har han sin voksne datter Karoline, som han ikke har noget særligt forhold til, en kuldsejlet politisk karriere og en række uforløste spørgsmål. I løbet af opholdet i Jylland kommer far og datter markant nærmere hinanden, og Svend får forklaring på et spørgsmål, der har hængt over ham hele voksenlivet: Hvorfor faren solgte jorden fra, så Svend ikke havde en bondegård at overtage.

141099639

Romanen er et bondeepos om det moderne landbrug. Den har en lige så rytmisk opbygning som bondens hverdag: skiftevis følger kapitlerne Svends besøg i Jylland og Erik, fra han er ung landmandsstuderende, over købet af Holmegaard, og til landmandslivet bliver gravlagt i slutningen af 1980’erne. De to spor – og generationsportrætter – giver tilsammen et billede af landbrugets udvikling i Danmark fra 1950’erne og frem og tegner samtidig et billede af nutidens Danmark. Via fortællingen om Erik, der lægger ud med et lille familielandbrug og til sidst må se sig slået af de store industrilandbrug, formidler romanen historien om, hvordan landbruget gik fra at bære Danmark økonomisk til at miste sin rolle som grundpille i samfundet.

Blandt romanens øvrige markante temaer er politik og køn. Romanen er skrevet i tredje person, og det giver forfatteren mulighed for også at fremskrive kvindelige perspektiver. Ikke mindst fremstår Svends mor Lisbet og hans faster Jenny som markante kvinder, der både tager det primære ansvar i de nære relationer og formår at påvirke lokalsamfundet. Og datteren Karoline har bestemt også ben i næsen, klare holdninger og er ikke bange for at udfordre sin far. Læserne får samtidig et glimt af det politiske liv, hvor Svends udskillelse af partiet Venstre bliver symbol på Venstres adskillelse fra landbruget, samt et indblik i, hvordan udligningsordninger og europæisk landbrugspolitik har forandret – eller måske snarere elimineret – dansk landbrug.

Romanens titel ”Ude for uden” har en bismag af udkantsdanmark og betyder samtidig det stykke opdyrkede mark, der ligger længst væk fra gården.