Mikas Lang

Mikas Lang er født i 1988 i Sønderborg og opvokset i Aabenraa. Han har en hvid dansk far og en sort tysk mor, der blev adopteret til Danmark som del af den første bølge af transnationale adoptioner i 1950’erne og 1960’erne. Hans morfar var en afroamerikansk soldat, der var udstationeret i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Her mødte han Langs mormor, en hvid tysk kvinde, og de fik et barn sammen. Hendes andet barn med en sort soldat. De racialiserede tyske børn var som regel ”uægte” børn, hvilket ikke var velset i tiden. Det skyldtes, at det raceadskilte amerikanske militær søgte at forhindre sorte soldater i at danne par og gifte sig med de hvide tyske kvinder. Men også fordi der i det tyske samfund var en udpræget racisme mod sorte. Mange af de her børn blev adopteret til Danmark under nogle yderst problematiske omstændigheder, der blandt andet er beskrevet i bogen ”Børneimporten – et mørkt kapitel i fortællingen om udenlandsk adoption” (2013). Langs mors tidlige død medførte et tab af historie, som Lang siden har søgt at bearbejde i sine bøger.

Interessen for litteratur har altid ligget og ulmet men tog først for alvor til, da Lang i en søgende tid som ung voksen begyndte at forholde sig mere aktivt til sin egen sorthed, fortæller han i interview til Forfatterweb: ”Som barn og ung manglede jeg nogen at spejle sig i, men i litteratur skrevet fra den afrikanske diaspora – og især den afroamerikanske litteratur – ligesom fandt jeg nogle nøgler til at forstå mig selv.” (Andreas Eckhardt-Læssøe: Interview til Forfatterweb, januar 2025). Derfor har det været en vigtig bestræbelse for ham at søge at skabe rum til sig selv i litteraturen, dels ved at skildre erfaringer, der er relativt ubeskrevne på dansk, dels gennem oversættelser af litteratur, der belyser disse erfaringer.

Ved siden af arbejdet som forfatter og oversætter har Lang siden 2022 undervist i Skrivekreds i Nordvest. Desuden var han i en årrække en del af det dekoloniale, feministiske kollektiv Marronage, der fremskrev modstandsfortællinger gennem redaktionelt arbejde, begivenheder og protester. Han har udgivet de to digtsamlinger ”Melanin” (2019) og ”Og spøgelser (melanin II)” (2021) og romanen ”Bamberg blues” (2025).

I dag bor han i København.

Melanin er en samlebetegnelse for de pigmenter, der findes i menneskers hår og hud, og som bl.a. har betydning for, hvilken hår- og hudfarve mennesker har. ”Melanin” (2019) er også titlen på Mikas Langs debut. Det er digte, der handler om racisme. Det første digt gentager sætningen: ”Jeg kan ikke få vejret”. En sætning, som også var et kampråb i Black Lives Matter-demonstrationerne, der fulgte efter politimordet på George Floyd, som sagde sætningen, da en politibetjent knælede på hans hals, indtil han blev kvalt. Ved at bruge denne sætning som omkvæd får digtet også en stakåndet, kværnende kvalitet, en desperation og nødvendighed, der slår tonen an for bogen. Det er en ensom erfaring, men det er også en måde at stille sig sammen med en flok, der anvender dette kollektive kampråb.

46441214

Lang skriver lange slyngede digte, der gør brug af forskydninger og gentagelser, og på den måde bliver de meget musikalske i deres måde at skabe en bevægelse, noget der strømmer igennem teksterne. Det kunne ligne en vrede, og vreden findes der, men den findes side om side og slynget sammen med sorgen.

Det er også værd at bemærke, at kampråbet handler om kroppen. Det er løftet fra den konkrete situation: den døende mand kvalt af en politibetjent på gaden. Men det mister aldrig sin kropslighed. Lang skriver med og fra kroppen: ”først da jeg blev seks-syvogtyve/ fandt jeg ud af// at/ kroppen findes// at/ det meste af min krop/ ingen plads har/ i den vestlige universalisme// at/ man ikke kan bygge/ en krop/ kun af ord” (s. 47).

Lang gør gennem hele bogen brug af citater fra sorte forfattere: Saidiya Hartman, Frederick Douglass, Gil Scott-Heron, Assata Shakur, Talib Kweli og Chinua Achebe bliver nævnt i noterne. Det sætter ham i forbindelse med en tradition, som er både mange- og forskelligartet, en diaspora. Det betyder befolkningsgrupper, der lever uden for deres oprindelige hjemland, og i en afrikansk kontekst har det meget at gøre med kolonitiden og slavehandlen. Noget Lang også har arbejdet med i skriftkollektivet Marronage.

At Mikas Lang også er en dansk digter, der skriver sig ind i en dansk digtertradition, kan man bl.a. se, ved at han også vælger at skrive med Inger Christensens ikoniske ”x findes”-formular fra hendes ”Alfabet” (1981).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Melanin"