Karl Ove Knausgård

Han ville egentlig bare have lavet ”noget omvendt spektakulært, et næsten søvndyssende realistisk projekt”, men projektet endte med at gøre Karl Ove Knausgård til en litterær stjerne. Samtidig må han have vidst, at hans romanprojekt var en stor mundfuld for de involverede parter, hvoraf flere truede med sagsanlæg for bagvaskelse og injurier.

Knausgård er født i Oslo, opvokset på Tromøya og i Kristiansand i det sydlige Norge, hvor han levede, indtil han rykkede til Bergen for at gå på skrivekunstakademi og siden læse kunsthistorie og litteratur på universitetet. Han var redaktør for det litterære tidsskrift Vagant, inden han debuterede som 30-årig i 1998 med romanen ”Ute av verden” (”Ude af verden”, 2005), der indbragte ham den norske kritikerpris. I 2004 sendte han ”En tid for alt” (”Alting har sin tid”, 2007) på gaden.

Da Karl Ove Knausgård i 2009 proklamerede, at han over en periode på et år ville udgive en stor selvbiografi i seks bind ved navn ”Min kamp”, var han villig til at tage sit kunstneriske projekt til det ekstreme. Her skulle alt lægges på bordet uden velopdragen skelen til andres eller egne følelser. Resultatet blev en dagsordensættende bestseller, men succesen er ikke sket uden omkostninger. Det ses tydeligt af familiemedlemmers indlæg om ”Min kamp” i den norske avis Klassekampen: ”Dette er bekendelseslitteratur og sagprosa, vi taler om. Judaslitteratur. Det er en bog fuld af insinuationer, usandheder, fejlagtige beskrivelser af personer, ren udlevering, der helt klart bryder med norsk lov på området.” (Læserindlæg underskrevet ’14 berørte familiemedlemmer’. Klassekampen, 2009-03-10).

Sammen med bl.a. sin bror Yngve Knausgård har Karl Ove Knausgård startet forlaget Pelikanen, og efter ”Min kamp” har han blandt andet udgivet essaysamlinger, kunstbøger om Edvard Munch og Anselm Kiefer, en årstidskvartet og mailkorrespondancen ”Hjemme-ude” (2015) sammen med den svenske journalist Fredrik Ekelund. I 2020 udkom første bind i den storstilede romanserie Morgenstjernen, der indoptager overnaturlige elementer og indvarsler en ny retning i forfatterskabet.

Knausgård var i mange år bosat i den lille by Glemmingebro på Österlen i Skåne sammen med sine fire børn, som han har med sin ekskone, den svenske forfatter Linda Boström Knausgård. I dag er han bosat i London med sin partner Michal Shavit.

Efter ”Ulvene fra evighedens skov” (2022), ”Det tredje rige” (2023) og ”Natskolen” (2024) udkom ”Arendal” i 2024 (”Arendal”, 2025) som femte bind i Karl Ove Knausgårds Morgenstjernen-serie. Heri møder vi den 36-årige ingeniør Syvert Løyning, da han en bidende kold vinteraften i 1976 er på vej hjem fra forretningsrejse i Kongsberg. Lidt uden for Arendal bryder hans bil sammen, og han overvejer, om han skal overnatte hos sin mor, der bor i Arendal, men indlogerer sig på hotel. Han går ud i byen for at få sig lidt mad og en øl, og de fleste han møder, har noget mystisk eller drømmeagtigt over sig. Han støder på barndomskammeraten Bodil, hvis bror Lars netop er død af kræft, og det dødsfald ansporer Syvert til at leve sit liv nu. Syvert ser syner og ser ind i fremtiden, lige indtil han besvimer på en bar.

141396706

Senere på natten kører han ud på den tykke havis i sin lånte mekanikerbil og oplever at være i kontakt med verdensrummet og døden. Han kører hen til et bål foran kirken og bliver inviteret ind til et spiritistmøde, hvor menigheden påkalder deres døde. Tilbage på hotelværelset finder han breve frem fra en aflåst lomme i sin taske. De er fra hans elskede Asja, der bor i Sovjet med sin søn, og som han gennem flere år har haft en hemmelig relation til. Han har netop afsluttet relationen for at hellige sig sin kone Evelyn og deres sønner, men han drages i tvivl, om han skal følge sit hjerte og tage hende tilbage. I det hele taget har Syvert mange overvejelser over følelsernes væsen og rang i et menneskeliv – hvor meget skal de fylde i forhold til fornuften?

Denne aften og nat fylder romanens første halvdel, hvorefter Syvert vender hjem til sin lille familie, og perspektivet er hverdag og parforhold, løgn og alkoholisme. Alle spændingerne kulminerer en lørdag aften med middagsgæster, hvor Syvert i sin kæmpebrandert får fortalt sine sandheder.

På det ydre plan sker der ikke alverden i ”Arendal”. Men inde i Syvert Løyning, som læsere af ”Ulvene i evighedens skov” vil kende den videre skæbne på, sker der decideret alverden: han sanser kulden og mørket, han filosoferer over livet og døden, over følelser og fornuft, han vikler sig ind og ud af virkeligheden og møder de døde, ser syner og er til stede i en tiltagende uhyggelig og utryg verden. Knausgård skriver nærværende om geografiske steder og rum, og han skriver sobert om alkoholisme og en mand i tiltagende opløsning.