1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Aakeson, Kim Fupz
portræt af Kim Fupz
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson

 
cand.mag. Michael Møller, 2011/2018. Senest opdateret af cand.mag. Helle Eeg, februar 2026. Blå bog opdateret juni 2026.
Emneord
humor
dramatik
parforhold
ulykker
ægteskab
religion
skyld
Top image group
portræt af Kim Fupz
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Kim Fupz Aakeson beskriver velkendte følelser som tvivl, misundelse og mindreværd med fornem nuancerigdom. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt.

OBS! Dette portræt handler om Kim Fupz' voksenbøger. Klik her for at læse om hans børnebøger

 

140550663

Blå bog

Født: 12. september 1958 i København som Kim Fobian Aakeson.

Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske filmskole, 1996.

Debut (inden for voksenlitteratur): Min Laslo. Gyldendal, 1993. Roman.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1990. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Allen-prisen, 2002. Gyldendals store børnebogspris, 2010. Orlaprisen, 2014. Skriverprisen, Årets læse-let-forfatter, 2016. Carlsenprisen, 2022. DR Romanprisen, 2026.

Seneste udgivelse (inden for voksenlitteratur): Skyggen foran mig. Gyldendal, 2025. Roman.

Inspiration: Ernest Hemingway, Raymond Carver.

 

Videoklip

Kim Fupz Aakeson taler med Forfatterweb om sin nye roman, "Skyggen foran mig". Februar 2026. 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Jeg har investeret talent og sved i tegneserier, billedbøger, illustration, børne- og ungdoms- og voksenromaner, teater, radioteater, jeg har skrevet og tegnet fra det hoplaglade til det sorteste, og havde døgnet haft bare et par timer mere, så havde jeg givetvis forsøgt at sætte musik til også. Flittig Lise kombineret med et vist fravær af selvkritik kaster, om ikke andet, noget kvantitet af sig."
I “Forfattere fortæller.¬ 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur".

Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, ”Okay” og ”Prag”, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.

Portrættet her omhandler de romaner og noveller, Fupz Aakeson har udgivet til et voksenpublikum.

Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.

Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet flere titler til voksne.

Kim Fupz Aakeson (som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn) blev i 2005 skilt fra sin hustru gennem 20 år. Han danner i dag par med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, med hvem han har en fælles datter.

Aktuelt værk: Skyggen foran mig

Jeg har ingen stemme, jeg står midt i det hele og ser på lysene og tænker først på alle de ønsker der ønskes, om helbredelse, lykke, bedre liv, ønsker for levende og døde, så tænker jeg at et af de mange lys er mit, det rører mig, men det er ikke derfor jeg begynder at græde. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske er det følelsen af at have gjort noget, at komme frem, omsider holde en slags løfte.
”Skyggen foran mig”, s. 255.

I Kim Fupz Aakesons roman Skyggen foran mig (2025) vender forfatteren endnu en gang tilbage til fængslet, som også er omdrejningspunkt i Bådens navn (2018) og Fangeleg (2022). Hvor de to tidligere romaner primært skildrer henholdsvis en fængselspræst og fængselsbetjente, følger vi her en tidligere indsat. Hovedpersonen er navnløs, men kaldes Paven af de andre indsatte, fordi han har læst hele Bibelen. Han afsoner en lang dom for drabet på sin kæreste, mor til deres fælles barn.

140550663

Romanen bevæger sig i tre spor. I nutiden er Paven blevet løsladt og skal begynde forfra med job, bankkonto, bolig og et liv uden for murene. Spørgsmålet er imidlertid, om han også er fri i mere end juridisk forstand. Kan han blive tilgivet – af sin søn, af den dræbtes søster og af sig selv? Som en form for sjælelig bod vælger han at gå Caminoen i Spanien i håb om at finde et svar eller i det mindste en ny begyndelse. Undervejs slår han følge med et ægtepar og deres veninde, og fællesskabet bliver en forsigtig åbning mod et liv med andre mennesker – hvis de altså kan leve med den skygge, han bærer med sig.

De to øvrige spor fører tilbage til fortiden: dels til tiden i fængslet, dels til livet før mordet. Her afdækkes et misbrug, der fører til tvangsfjernelsen af parrets barn, og som kulminerer i en voldshandling, Paven selv har svært ved at forstå. Fængslet skildres både som en grå hverdag med arbejde, madklubber og højtider og som et rum for selvopgør. Paven forsøger at begribe sin handling og den skyld, der følger med – også når tanken melder sig, om kæresten bar en del af ansvaret, og om det overhovedet er tilladeligt at tænke sådan.

Romanen kredser om skyld, skam og tilgivelse og undersøger, om straf og anger nødvendigvis fører til forløsning. Som Fupz selv har formuleret det, er tilgivelse ikke en viljesakt, men noget, man må lægge frem og håbe på at modtage: »Tilgivelsen kræver, at du angrer, sætter ord på din ugerning, fodfejl eller udåd og lægger den frem til skue, og så må du vente og se, om der er tilgivelse til dig derude. Den der med, at Gud elsker og tilgiver alle sine børn, den dur for nogle, men desværre ikke for alle« (Bine Madsen: Kim Fupz Aakeson i Avisen Danmark, 12. april 2025).