Alberte Winding

Elin Alberte Leonora Winding blev født den 23. august 1963 som datter af Lulu Gauguin og Thomas Winding. Hendes mor arbejdede som tv-medarbejder i Danmarks Radios Børne- og ungdomsafdeling, mens hendes far var børnebogsforfatter, kunstner og tv-mand kendt for sine børneprogrammer og sin varme lavmælte fortællerstemme. Hendes oldefar på morens side er den franske maler Paul Gauguin. Alberte Winding boede med sin mor, far og halvstorebror Aske i København, indtil forældrene gik fra hinanden, da hun var seks år. Hun boede herefter primært hos sin mor i hovedstaden og i et sommerhus i Tisvilde og startede på Bernadotteskolen i Hellerup, ligesom mange andre børn fra familier med kunstnerisk udøvende forældre.

Da Alberte Winding var otte år, mistede hun sin mor til selvmord. Et traume og et tab, som satte sig dybe spor: ”Når man som barn mister en forælder, sidder det i en hele livet. Man vil altid have let til tårer, og man vil altid have en mørk side.” (Marie-Louise Truelsen og Sara Wilkins: Alberte Winding: Pludselig kigger man ud over sit liv som et landskab og bliver rørt. Alt for damerne, 2020-11-20). Alberte Winding flyttede efter morens død til Ærø, hvor hun boede sammen med sin far, hans nye kone og hendes to døtre.

Alberte Winding flyttede som 16-årig til Martha’s Vineyard på USA’s østkyst sammen med sin kusine. Hun levede de næste tre år i Amerika, hvor hun passede børn, gjorde rent og udfoldede sit ungdomsliv, før hun som 19-årig vendte hjem til Danmark, begyndte at skrive musik og blev kendt som Luna i børneprogrammet ”Bamses Billedbog”. I samme periode mødte hun musikeren Jan Rørdam, som hun i 1985 blev gift med og fik to børn sammen med. Alberte Winding blev siden kendt som sangerinden bag sange som ”Lyse nætter”, ”Tænder på et kys” og ”Tju bang chokolademand” og for sit samarbejde med en række danske musikere.

Hun har siden 2006 også arbejdet som forfatter og udgivet en stribe børne- og ungdomsbøger som ”Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog”. Hun debuterede som voksenbogsforfatter i 2008 med romanen ”Tisvilde strand” og har siden skrevet flere bøger for voksne.

Alberte Winding blev skilt fra sin første mand i 2001. Hun har siden 2015 været gift for anden gang med guitarist Andreas Fuglebæk. Hun har udover sine to voksne børn en bonussøn og et barnebarn. Hun er bosat i København og har et sommerhus i Vejby.

En kvinde i krise er også i centrum af fortællingen i Alberte Windings roman fra 2025, ”En sang man kan græde til”.

Kvinden Saskia er taget til New York City med sin lydoptager for at lave et lydkunstprojekt. Med sin mikrofon i hånden går hun gennem byen og møder mennesker og deres historier – og knytter samtidig et bånd til den danske kvinde Asta og hendes vennegruppe, som hun både bliver en del af og føler sig uden for. I glimt dukker minder fra barndommen og forholdet til ikke mindst moren op hos hovedpersonen, hvis rejse også synes at være en rejse væk fra et smuldrende parforhold og en uforløst længsel efter selv at blive mor.

141276654

Windings roman er skrevet som en jeg-fortælling med indre synsvinkel, der gør, at man kommer tæt på hovedpersonens oplevelser, tanker og følelser. Den fremadskridende fortælling kombineres med afsnit, der indeholder breve til det barn, kaldet Bette, som den 42-årige Saskia længe har ønsket sig. På trods af adskillige fertilitetsbehandlinger er det ikke lykkedes at blive gravid. Brevene til barnet indeholder f.eks. gode forældrelige råd: ”Man skal have en sang, man kan græde til. En sang er et hus, som ens smerte kan bo i, når den er blevet et gammelt minde.” (s. 63).

Rejsen til den amerikanske storby medfører for romanens hovedperson også en smertefuld oplevelse af at se sig selv reagere anderledes, end hun plejer, midt i sin underliggende krise: ”Jeg troede, jeg var en stille lydperson. En, der lyttede. Men nu er jeg blevet en, der tager mikrofonen fra andre mennesker og skråler sorgfulde ting ud i hovedet på dem. Åbenbart.” (s. 116). Undervejs bliver der også plads til tanker om samtiden, som når Saskia her reflekterer over de inkluderende og imødekommende amerikanere: ”Det gør det så meget mere uforklarligt, at der blandt så elskværdigt et folk findes vrede mennesker nok til at vælge Trump som faderfigur for det hele.” (s. 17).

Winding har skrevet en bog om at lede efter at sted at høre til. Det er samtidig en roman om eksistentiel krise og sorg over ufrivillig barnløshed for en kvinde i starten af 40’erne.