Leonard Cohen

Leonard Norman Cohen blev født den 21. september 1934 i Westmount, Quebec i Canada, hvor han voksede op i en ortodoks jødisk familie. Faren mistede han allerede som niårig – et tab der satte dybe spor i ham.

Cohen gik på Roslyn Elementary School og fortsatte på Herzliah High School. I 1948 startede han på gymnasiet Westmount High School, hvor han var involveret i alverdens aktiviteter: elevrådet, skolebladet og årbogen, dramaklubben og kunstklubben, ligesom han dyrkede en masse sport. Det var også i disse år, han lærte sig selv at spille guitar og dannede country-folk gruppen Buckskin Boys.

I 1951 begyndte Leonard Cohen på McGill Universitetet, hvor han fortsatte sit store engagement og bl.a. var præsident for McGills debatklub. I 1955 blev han bachelor, og året efter fik han udgivet sin første digtsamling ”Let Us Compare Mythologies”.

Efter et semester på jura på McGill gik Cohen et år på Columbia University of General Studies (1956-57) i New York. I de følgende år flyttede han retur til Montreal, hvor han havde diverse småjobs om dagen og skrev om natten. Det var i disse år, han begyndte at lide af depressioner og samtidig for alvor begyndte at eksperimentere med stoffer. I første omgang marihuana og lsd, men senere blev det til amfetamin, syre og hash. Cohen følte, at stofferne lindrede de depressive tanker og samtidig åbnede hans sind, så hans skrift blev mere eksperimenterende. Hans mest læste værk, ”Smukke tabere” fra 1966, skrev han således på amfetamin, mens han fastede i bagende sol på den græske ø Hydra. Her havde han købt et hus i 1960, og det var også her, han mødte sin norske muse Marianne Ihlen, som bl.a. gav inspiration til sangen ”So Long, Marianne”. Forholdet til Marianne holdt ikke, men de forblev venner resten af livet.

”Smukke tabere” blev langt fra modtaget med den hyldest, Cohen havde håbet. En del kritikere mente, at den var for vulgær, og flere boghandlere nægtede af samme grund at have den i deres sortiment. Den negative reception fik Cohen til at lægge sin karriere som romanforfatter på hylden og i stedet fokusere på en musikkarriere, og i 1967 udkom hans første album ”Songs of Leonard Cohen”.

Leonard Cohen har to børn, Adam (1972) og Lorca (1974), sammen med Suzanne Elrod, som han dannede par med i 1970’erne.

Hovedpersonen i Leonard Cohens debutroman ”The Favorite Game” fra 1963 (”Yndlingslegen”, 1971 og 2025) er Lawrence Breavman, der vokser op i en gammel jødisk Montreal-familie. Romanen er inddelt i fire bøger, hvor første bog giver et indblik i Breavmans opvækst og farens tidlige død. 2. bog i universitetslivet, venskabet med den jævnaldrende Krantz og den første kæreste Tamara. 3. bog handler om mødet med kærligheden til Shell, mens 4. bog hovedsageligt foregår i en sommerlejr for børn, hvor Lawrence er ansat og forsøger at genoprette forbindelsen til Krantz, som er lejrleder.

”Yndlingslegen” er en udviklingsroman – et portræt af en ung mand, der forsøger at finde sig selv som digter og elsker, og som prøver at gøre sig fri af sin opvækst: forstaden og miljøet i den øvre, jødiske middelklasse. Romanen bliver ofte fremhævet som delvist selvbiografisk og blev skrevet henholdsvis i London og på den græske ø Hydra. Romanen er fortalt af en 3. personfortæller, der serverer verden fra Breavmans perspektiv og ofte kammer over i en overflod af lige dele poetiske og mavesure filosofiske opstød.

140170704

Helt centrale temaer i romanen er seksualitet, venskab, kærlighed og ensomhed. Store dele af romanen kredser om Breavmans seksuelle møder – ikke mindst med Tamara og Shell, men også med adskillige andre kvinder. Ingen af dem formår at fylde det grundlæggende tomme hul i Breavman, og de mange seksuelle møder kan tolkes som et forsøg på at dulme hovedpersonens ensomhed. Selv ikke mødet med Shell, som han ellers beskriver med stor kærlighed, formår han at blive i.

På samme måde fremstår hans mange sproglige og filosofiske samtaler – ikke mindst med Krantz – som kejtede forsøg på at åbne en fælles verden, der aldrig helt lykkes, og på sommerlejren i 4. bind bliver det tydeligt, at distancen mellem de to ungdomsvenner er afgrundsdyb. Den grundlæggende ensomhed er et eksistentielt vilkår for Breavman – eller måske et eksistentielt valg for at undslippe voksenlivet (se citat).

Også det 20. århundredes store krige og kriser tematiseres i romanen, hvor Anden Verdenskrig og holocaust ekkoer i kulissen, og også Den Kolde Krig skaber rumklang. Eksempelvis er barndommens yndlingsleg ’soldaten og luderen’, der beskrives i 1. bog. En leg der svinger mellem uskyldig børneleg og alvor, og som let kammer over.