Yndlingslegen

Citat
”Hjemme i byen voksede deres familie som vinranker. Elskerinder lærte dem om melankoli, der ikke længere var lyrisk, men klaustrofobisk. De voksne krævede, at de valgte noget hæsligt og specielt ud fra den store mængde smukke almindeligheder. De flygtede fra flertallet, fra den virkelige bar mitzvah, den virkelige optagelsesceremoni, den virkelige og forfærdelige omskæring, som samfundet ventede på at foretage ved hjælp af begrænsninger og kedelig rutine.”
”Yndlingslegen”, s. 80.

Hovedpersonen i Leonard Cohens debutroman ”The Favorite Game” fra 1963 (”Yndlingslegen”, 1971 og 2025) er Lawrence Breavman, der vokser op i en gammel jødisk Montreal-familie. Romanen er inddelt i fire bøger, hvor første bog giver et indblik i Breavmans opvækst og farens tidlige død. 2. bog i universitetslivet, venskabet med den jævnaldrende Krantz og den første kæreste Tamara. 3. bog handler om mødet med kærligheden til Shell, mens 4. bog hovedsageligt foregår i en sommerlejr for børn, hvor Lawrence er ansat og forsøger at genoprette forbindelsen til Krantz, som er lejrleder.

”Yndlingslegen” er en udviklingsroman – et portræt af en ung mand, der forsøger at finde sig selv som digter og elsker, og som prøver at gøre sig fri af sin opvækst: forstaden og miljøet i den øvre, jødiske middelklasse. Romanen bliver ofte fremhævet som delvist selvbiografisk og blev skrevet henholdsvis i London og på den græske ø Hydra. Romanen er fortalt af en 3. personfortæller, der serverer verden fra Breavmans perspektiv og ofte kammer over i en overflod af lige dele poetiske og mavesure filosofiske opstød.

140170704

Helt centrale temaer i romanen er seksualitet, venskab, kærlighed og ensomhed. Store dele af romanen kredser om Breavmans seksuelle møder – ikke mindst med Tamara og Shell, men også med adskillige andre kvinder. Ingen af dem formår at fylde det grundlæggende tomme hul i Breavman, og de mange seksuelle møder kan tolkes som et forsøg på at dulme hovedpersonens ensomhed. Selv ikke mødet med Shell, som han ellers beskriver med stor kærlighed, formår han at blive i.

På samme måde fremstår hans mange sproglige og filosofiske samtaler – ikke mindst med Krantz – som kejtede forsøg på at åbne en fælles verden, der aldrig helt lykkes, og på sommerlejren i 4. bind bliver det tydeligt, at distancen mellem de to ungdomsvenner er afgrundsdyb. Den grundlæggende ensomhed er et eksistentielt vilkår for Breavman – eller måske et eksistentielt valg for at undslippe voksenlivet (se citat).

Også det 20. århundredes store krige og kriser tematiseres i romanen, hvor Anden Verdenskrig og holocaust ekkoer i kulissen, og også Den Kolde Krig skaber rumklang. Eksempelvis er barndommens yndlingsleg ’soldaten og luderen’, der beskrives i 1. bog. En leg der svinger mellem uskyldig børneleg og alvor, og som let kammer over.