Michael Cunningham

Michael Cunningham er født i 1952 i Cincinnati i staten Ohio i USA som søn af forældrene Don og Dorothy Cunningham, og han voksede op i det sydlige Californien. Efter sine studier i engelsk litteratur ved Stanford University tog Michael Cunningham en master i creative writing ved det anerkendte Iowa Writers’ Workshop. Mens han stadig læste ved Iowa Writers’ Workshop, fik han udgivet noveller i tidsskrifterne Atlantic Monthly og Paris Review, og i 1984 debuterede han med romanen ”Golden States”. Siden da har han udover en række filmmanuskripter udgivet romaner, hvoraf de fleste er oversat til dansk.

Sit internationale gennembrud fik han med den storsælgende roman ”The Hours”, der udkom i 1998 (”Timerne”, 2024) og er bygget op omkring den engelske forfatter Virginia Woolfs liv og særligt romanen ”Mrs. Dalloway”, der oprindeligt er udgivet i 1925. Om sit forhold til Woolf fortæller han i et interview med Information: ”Hun var den første store forfatter, jeg læste. Der var ingen bøger i mit barndomshjem, men da jeg var 15, var der en lidt ældre pige, som jeg beundrede højt, der gav mig Mrs Dalloway: ’Læs den og hold op med at være så åndssvag’! Det var en åbenbaring. Jeg forstod den overhovedet ikke, men jeg kunne fornemme romanens dybde og hendes sprog; Virginia Woolfs måde at skrive på mindede mig om Jimi Hendrix. Begge blev tiltrukket af kaos, begge var genier, der var i stand til at uddrage et mønster af kaos. Jeg mener stadig, at Virginia Woolf er litteraturens Jimi Hendrix.” (Karen Syberg: Det frydefulde farefulde liv. Information, 2000-08-31). ”The Hours” blev i 2002 filmatiseret af Stephen Daldry med Julianne Moore, Meryl Streep og Nicole Kidman i hovedrollerne, og Kidman modtog en Oscar for sin præstation i filmen, hvor hun spillede en martret Virginia Woolf.

I dag er Michael Cunningham professor i Creative Writing ved Yale University. Privat er han gift med psykoanalytiker Ken Corbett og bosat i Brooklyn i New York. Hver dag rejser han gennem New York for at arbejde i sit studio i bydelen Greenwich Village på Manhattan.

I 1998 udgav Michael Cunningham romanen ”The Hours” (”Timerne”, 2024), som i 2002 blev filmatiseret med Julianne Moore, Meryl Streep og en Oscar-vindende Nicole Kidman i hovedrollerne.

I en fortættet prolog går den forpinte forfatter Virginia Woolf fra sit hus ned til floden Ouse, hvor hun fylder jakkelommerne med sten og drukner sig. Ganske som det skete i virkelighedens England i 1941. Herefter følger romanen tre kvinder – en forfatter, en læser og en romankarakter – en lang junidag i tre forskellige tider: I 1923 bor Virginia Woolf i en rolig London-forstad for at få styr på sine nerver. Her arbejder hun på manuskriptet til sin roman ”Mrs. Dalloway”, mens hun drømmer om at flytte tilbage til London og mærke livet. I Los Angeles i 1949 skal den gravide husmor Laura Brown fejre sin mands fødselsdag, men hun vil hellere ligge alene på et hotelværelse og læse ”Mrs. Dalloway”, fjernt fra forpligtelser som mor, hustru og kvinde. I New York i 1990’erne er forlagsredaktøren Clarissa ved at forberede en fest for sin aids-syge digterven Richard, der skal modtage en litteraturpris samme aften. Hun konfronteres dagen igennem af mennesker fra fortiden og af sine egne forventninger til livet.

139611047

Både temaer, opbygning, fortællestil, karakterer og scener i ”Timerne” følger Woolfs roman ”Mrs. Dalloway” (1925) tæt. Fysisk og psykisk sygdom, seksualitet, forgængelighed, kønsroller, forholdet mellem kunst og liv, blomster og selviscenesættelse er centrale temaer; opbygningen følger kvinder en enkelt junidag – og komprimerer et helt liv på en dag med alle de små dramaer, en dag indeholder; fortællemæssigt er der primært lange associationsrækker fra de tre hovedkarakterer, men det brydes af og til af indblik i andre karakterers tanker, hvilket giver et udefrakommende blik på kvinderne; karaktererne har de samme navne, historier og egenskaber og selve handlingen med forberedelser til en fest er den samme. Sproget er detaljerigt og sansende, fuld af farver og fornemmelser, fyldt med overvejelser om at være menneske og voksen kvinde.

Man kan sagtens læse ”Timerne” uden at kende ”Mrs. Dalloway”, men kendskab til forlægget tilfører en ekstra dimension og bliver et litterærdetektivisk arbejde i at samle trådene fra de mange lag af fortællinger.