hverdagen

Sidsel Falsig Pedersen

Indledning

Sidsel Falsig Pedersen er en særegen og stilsikker stemme i dansk litteratur. Hendes litterære universer er fulde af utilpassede og halvtriste mennesker, der søger efter en unik identitet uden ofte at forlade deres tvivlende vadested. I bøger, der bl.a.

Kjell Askildsen

Kjell Askildsens skildringer af, hvordan kvinder og mænd støder sammen, er et højdepunkt i den realistiske novelletradition. Nordmanden demonstrerede i sine historier, at pausen i en samtale og et konfronterende blik kan sige det hele.

Lotte Kirkeby Hansen

Med fine registreringer, velplacerede indskudte sætninger og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen folder sig ud på siderne, men livets ventede og uventede tab indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys tekster.

Henriette Rostrup

Der ruskes i remmene i Henriette Rostrups fortællinger, og man væmmes, forarges og forskrækkes ikke sjældent af hendes karakterers påfund.

Peter H. Olesen

Peter H. Olesen er en oprejst mørkemand. Igennem et stort sangkatalog og et efterhånden betydeligt forfatterskab fordelt på lyrik, kortprosa og romaner har han stædigt fastholdt sit tag i en særlig dansk sørgmodighed.

Tove Jansson

Tove Jansson er verdensberømt for sine Mumitrolde, men fra 1970 skrev hun kun voksenlitteratur. Der er dog mange sammenfald mellem Mumiuniverset og Tove Janssons voksenprosa.

Birgitte Krogsbøll

Birgitte Krogsbøll er en digter, der i sine underfundige tekster iagttager, overvejer og organiserer verden på ny. Med sit forundrede blik på omgivelserne, tingene og ordene skaber hun sproglige forbindelser og lader verden og dens skabninger træde frem i hidtil usete former.

Jonas Gardell

I foråret 2015 udkom tredje del af den svenske forfatter Jonas Gardells romansuite ”Tør aldrig tårer bort uden handsker”.

Claus Høxbroe

Hos beatpoeten Claus Høxbroe smelter liv og litteratur sammen i en brusende flod af ord.

Peter Asmussen

Dramatikeren, manuskriptforfatteren og forfatteren Peter Asmussen skriver grufuldt velplacerede replikker, der præcist indrammer det ulykkelige menneske og fremstiller det i alle dets nuancer af sort – uden af den grund at benævne ulykkeligheden direkte.