hverdagen

Med den norske by Kongsvinger som omdrejningspunkt har Heidi Linde i romanen ”Nu, for helvede” portrætteret fire mennesker, der alle er gået i stå i deres liv og trænger til forandring.

Nick Hornby skriver bøger om sympatisk grinagtige kvinder og, især, mænd, der har almindelige problemer, små neuroser og brug for fællesskabet. Han er berømt for sin rock- og fodboldbesatte karakterer, der tænker i listeform og sammenligner kærlighed med guitarsoloer.

Katrine Grünfeld skriver romaner om kriser, sammenbrud og kvindefællesskaber, og de går i kødet på både ægteskabet, kærligheden og børnefamilierne. Det senmoderne menneskes opfattelse af lykke står for skud.

Dorrit Willumsens prisbelønnede forfatterskab består af mere end 20 romaner, digt- og novellesamlinger, skuespil og erindringer. Hun brød for alvor igennem hos læserne med den historiske roman ”Marie” om Marie Tussaud.

Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv.

En æske sammenkrøllede noter, 5.984 siders oversigt over mulige navne i Danmark, et A4-papir foldet sammen til en digtsamling og en kontrafaktiv selvbiografi er bare nogle af de værker, Martin Larsen nåede at udgive, fra han debuterede i 1997 og frem til sin tidlige død i 2022.

Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme.

Der lader ikke til at være nogen kunstneriske grænser for Claus Handberg Christensen. Tværtimod bevæger han sig smidigt og arbejdsomt mellem lyrik, fotografi, billedkunst og musik.

Siden midten af 1960'erne har Charlotte Strandgaards forfatterskab kredset om det, det er svært at tale om. Både kropslige erfaringer som sex, menstruation og abort og samfundsmæssige tabuer som spiseforstyrrelser, stofmisbrug og sindslidelser.

En teenager, der har mistet sin mor, og et ungt kærestepar, der er ved at blive ædt op indefra af dystre hemmeligheder om deres fortid. Det lyder som deprimerende læsning, men er det ikke.