mænd

Rasmus á Rógvu er en ny dansk/færøsk absurdist og prosaist. Han faldt ind i den danske litteraturscene med sin rablende og sorte tour de force ”Skuffen og Skeden” i 2011 – et alkoholisk storbydrama, som er Samuel Beckett værdigt.

Bent Vinn Nielsen er dansk litteraturs store hængerøv, men hans romaner er også knivskarpe analyser af det Udkantsdanmark, som i medierne sjældent er andet end et losseplads for tabere og bondeknøse.

Norske Karl Ove Knausgård etablerede et før og et efter i litteraturhistorien, da han udgav sit selvbiografiske kæmpeprojekt ”Min kamp 1-6”.

”De, der kun siger noget, der passer, de er ikke værd at høre på”. Således afsluttede Jonas Jonassons morfar sine tryllebindende fortællinger til børnebørnene, og citatet kan næsten stå som et motto for Jonassons eget forfatterskab.

Hvad er en historie, og hvad sker der med virkeligheden, når man fortæller om den?

"Glasperlespillet" indbragte ham nobelprisen. "Steppeulven" og "Siddhartha" var hellige tekster for beatnikker og hippier. Freud havde hans debutroman "Peter Camenzind" som sin yndlingslekture. Dadaisten og grundlæggeren af Cafe Voltaire, Hugo Ball, skrev hans biografi.

Martin Kongstad analyserer skånselsløst den kreative klasse og dens forhold til 68'erne, de rigtigt rige og alle de andre wannabees, som gerne vil være en del af det smarte selskab.

Når Pulitzer-prisvinderen Michael Chabon henvender sig til voksne, er det med et kritisk øje på det amerikanske samfund.

Efter en karriere som både jurist og kogekone slog Maria Grønlykke i 2003 igennem med novellesamlingen “Fisketyven: historier hjemmefra”, som blev hædret med BogForums debutantpris.

Dag Solstad har etableret sig som en af Norges største romanforfattere. I 1989 fik han Nordisk Råds Litteraturpris, og i de seneste år har han fået international succes.