
Forfatter, skolelærer og skuespiller David Garmark har udforsket horror- og thrillergenren i sine mange udgivelser. Senest er han aktuel med serien om det umage og kærlige par Walther og Channie Brink, der er oldefar og -barn og tæt viklet ind i hinandens liv. I krimierne ”Kæntring” og ”Vildført” drives de begge af en egenrådig insisteren på at opklare urimeligheder og tvivl, alt imens jorden bogstavelig talt brænder under dem. Med stor sympati for sine karakterer skriver Garmark om følgerne af en svær opvækst og alt det uperfekt perfekte, alle mennesker rummer.
140170658
Blå bog
Født: 10. februar 1972, København.
Uddannelse: Læreruddannet, Aarhus Dag- og Aftenseminarium, 2004.
Debut: Drengen, der aldrig kom hjem. Turbine, 2015. Roman.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse: Vildført. Modtryk, 2025. Krimi.
Inspiration: ”Mennesker i mit liv, lokalmiljøer, aktuelle samfundsproblematikker, kontraster mellem samfund og mennesker og menneskers indbyrdes relationer. Eksistentialisme. Hvad er meningen med det hele? Carl Jung, Freud og Sartre.”
Videoklip
David Garmark fortæller om krimien “Kæntring” og arbejdet med den.
Welcome to my World – David Garmark. TV Kronjylland, 2024-06-04.