David Garmark

David Garmark er født i 1972 i Valby og er efter eget udsagn ”trygt vokset op” på den jyske hede mellem Holstebro og Viborg i en lille by på 5-600 indbyggere, og det var der, hans glæde for naturen voksede sig stor. Som den ældste af tre søskende voksede han op med en far, der var landsbylæge, og med en mor, der var sygeplejerske. Interessen for litteratur kom til ham tidligt: ”Jeg begyndte at skrive fiktion ret tidligt i folkeskoleårene, gjorde det lidt mere seriøst gennem gymnasietiden i Holstebro, og brugte så 10 år på at skrive min debutroman 'Drengen der aldrig kom hjem' der udkom i 2015.” (Interview med Forfatterweb, maj 2025).

I Aarhus læste David Garmark medicin, inden han begyndte at læse til lærer på Aarhus Dag- og Aftenseminarium, hvor han blev færdig fra i 2004. Han har arbejdet som lærer indtil 2024. Siden 2001 har han også haft virke som selvlært skuespiller. Efter debutromanen ”Drengen, der aldrig kom hjem” fra 2015 har han udgivet en række romaner, primært inden for thriller og krimigenren. I et samarbejde med sin bror Stephan har han udgivet horrorthrilleren ”Rakelsminde” (2017) og romanen ”Love City” (2018), og de to brødre arbejder også sammen om podcasten ”Brdr. Garmarks podcast”. Udover at skrive skønlitteratur læser han lydbøger ind, blandt andet sine egne bøger.

Efter serien ”Det fjerde menneske”, der består af ”Det fjerde menneske” (2016), ”Abbotts hemmelighed” (2017) og ”Stemmer der dræber” (2018), kom krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano med titlerne ”Rød tåge”, ”Sort arv” og ”Hvidt had”, og i 2024 udkom første bind i Brink-serien om den pensionerede retsmediciner Walther Brink og hans energiske oldebarn Channie. I arbejdet med andet bind i serien, ”Kæntring”, ville Garmark gerne genbesøge Aarhus i slutningen af 1990’erne, hvor hans egne formative år udspillede sig, og også give sig selv et benspænd i forhold til karakterernes digitale muligheder for opklaring: “I samtidskrimier har karaktererne adgang til al mulig teknologi, der gør det nemt at få fat i folk, slå ting op, finde vej. Det ville jeg undgå i KÆNTRING, og det tvinger Walther til i langt højere grad at handle – altså aktivt opsøge folk og steder.” (Modtryk.dk).

Efter at have boet en årrække i Aarhus er forfatteren i dag bosat i Valby.

Som første bind i sin serie om Walther Brink udgav David Garmark i 2024 krimien ”Kæntring”. Heri møder vi den pensionerede retsmediciner Walther, der efter 32 år i statens tjeneste nu har købt et håndværkertilbud i Ry og fundet en daglig rytme med kajakture på Knudsø, løb og boksetræning og en glæde ved at sætte hus i stand. Hans kone og datter er døde af kræft, men han har efterhånden fundet en ro i være alene. Den idyl bliver brudt, da hans tidligere kollega Arne en morgen ringer og overleverer den brutale besked om, at Walthers barnebarn Lina er død, formodentlig af en overdosis og fundet i Aarhus Havn. Oveni den melding erfarer Walther, at Lina havde en datter, og som eneste pårørende er Walther nu pludselig blevet oldefar til syvårige Channie. Med lige dele modstand og blødt hjerte tager Walther den energiske Channie til sig, og de finder langsomt en ny rytme sammen i huset i Ry.

137970651

Med stor kærlighed til sine karakterer skriver David Garmark i en tredjepersonsfortælling om Walthers fornemmelse af, at noget ved Linas død ikke stemmer. Han går selv i gang med opklaringsarbejdet, der både indebærer en natlig obduktion af Linas lig, flere voldsomme besøg hos den mand, hvor Lina og Channie boede de sidste tre måneder, indbrud hos Linas læge (hvor Lina og Channies patientjournaler mangler) og en stigende mistro til de mennesker i systemet, han burde kunne stole på. Samtidig er kommunens sagsbehandlere aktivt opsøgende i forhold til Channies trivsel, og Walther føler sig overvåget og vurderet som værge. Selvom han er kolerisk, urimelig og opfarende, er det nemt som læser at have sympati med ham, fordi vi hele tiden har indblik i hans frygt og velbegrundede paranoia. Det spirende kærlighedsforhold mellem Walther og Channie – eller Kaninen som han kalder hende – er skildret nænsomt og rørende, og med tiden falder den stærke mands parader. Kunne han have forhindret Linas dødsfald – og i det hele taget have været en mere nærværende og støttende morfar?

Romanen har indblik i såvel et råt misbrugsmiljø som en rådden lægekultur og interesserer sig for socialklasser og kommunal håndtering af svigtede børn. Intrigen flyder frit fremad mod klimaks, men tydeligst står skildringen af forholdet mellem Walther og hans gammelkloge og empatiske energibundt af et oldebarn.