Kæntring

Citat
”Walther havde længe forsøgt ikke at tænke for dybt over, at han kunne have gjort noget anderledes. I bund og grund havde han vel ikke villet indrømme det overfor sig selv. Det var en stædighed, han ikke var fremmed overfor. Men i alt for lang tid havde han været vred på Lina over misbruget, over det hun havde gjort mod ham. Stjålet og løjet. Det havde været nemmest på den måde. Ikke at tage ansvar.”
”Kæntring”, s. 223.

Som første bind i sin serie om Walther Brink udgav David Garmark i 2024 krimien ”Kæntring”. Heri møder vi den pensionerede retsmediciner Walther, der efter 32 år i statens tjeneste nu har købt et håndværkertilbud i Ry og fundet en daglig rytme med kajakture på Knudsø, løb og boksetræning og en glæde ved at sætte hus i stand. Hans kone og datter er døde af kræft, men han har efterhånden fundet en ro i være alene. Den idyl bliver brudt, da hans tidligere kollega Arne en morgen ringer og overleverer den brutale besked om, at Walthers barnebarn Lina er død, formodentlig af en overdosis og fundet i Aarhus Havn. Oveni den melding erfarer Walther, at Lina havde en datter, og som eneste pårørende er Walther nu pludselig blevet oldefar til syvårige Channie. Med lige dele modstand og blødt hjerte tager Walther den energiske Channie til sig, og de finder langsomt en ny rytme sammen i huset i Ry.

137970651

Med stor kærlighed til sine karakterer skriver David Garmark i en tredjepersonsfortælling om Walthers fornemmelse af, at noget ved Linas død ikke stemmer. Han går selv i gang med opklaringsarbejdet, der både indebærer en natlig obduktion af Linas lig, flere voldsomme besøg hos den mand, hvor Lina og Channie boede de sidste tre måneder, indbrud hos Linas læge (hvor Lina og Channies patientjournaler mangler) og en stigende mistro til de mennesker i systemet, han burde kunne stole på. Samtidig er kommunens sagsbehandlere aktivt opsøgende i forhold til Channies trivsel, og Walther føler sig overvåget og vurderet som værge. Selvom han er kolerisk, urimelig og opfarende, er det nemt som læser at have sympati med ham, fordi vi hele tiden har indblik i hans frygt og velbegrundede paranoia. Det spirende kærlighedsforhold mellem Walther og Channie – eller Kaninen som han kalder hende – er skildret nænsomt og rørende, og med tiden falder den stærke mands parader. Kunne han have forhindret Linas dødsfald – og i det hele taget have været en mere nærværende og støttende morfar?

Romanen har indblik i såvel et råt misbrugsmiljø som en rådden lægekultur og interesserer sig for socialklasser og kommunal håndtering af svigtede børn. Intrigen flyder frit fremad mod klimaks, men tydeligst står skildringen af forholdet mellem Walther og hans gammelkloge og empatiske energibundt af et oldebarn.