Jonas T. Bengtssons værker er blevet kaldt socialrealistiske, men forfatteren afviser selv at skrive socialrealistisk litteratur: »Og jeg ville desuden aldrig selv betegne mit forfatterskab som socialrealistisk. Hvad pokker er det overhovedet? Det er det, middelklassen kalder litteratur, der beskriver underklassen.« (Anna Raaby Ravn: »Hvis jeg ville ændre samfundet, så var jeg ikke blevet forfatter«. Information, 2017-05-20).
Hans litteratur er realistisk og velresearchet, og han skriver nøgternt, observerende og yderst detaljeret. Han fortæller historier om de mennesker, der har for travlt med at overleve, til at de kan komme til orde i offentligheden, og han udviser empati og solidaritet med de mennesker, der af den ene eller den anden grund er endt på samfundets bund.
Bengtssons litteratur minder læseren om, at de mennesker, der kan kategoriseres som afvigere, er mennesker, der har krav på medmenneskelighed på linje med alle andre.
En gennemgående tematik i forfatterskabet er at være den anderledes, at være den, som det normale kigger på og tænker: 'Det er en socialt udsat'. Bengtsson skriver sig ind i sine personers liv og skaber dermed en forståelse hos sine læsere af, at der hos alle ligger en grundlæggende menneskelighed, livsvalg og -fravalg, der kan være fatale. De fatale valg er nogle, vi alle kan tage, for som han siger til Jyllands-Posten: ”Hvis der er noget, der er vigtigt for mig, er det at bringe folks moralske sikkerhed, deres fornemmelse af at vide, at de ville gøre det gode - og være i stand til at kende det i situationen - i tvivl.” (Kasper Schütt-Jensen: »Jeg har helt sikkert den der indbyggede aggressivitet, der kan få folk til at gå rigtig slemme steder hen, men jeg har altid vidst, hvordan jeg skulle få afløb for den«. Jyllands-Posten, 2020-10-10).
I forlængelse af det er et tema i Bengtssons forfatterskab også loyaliteten over for familien og baglandet. I ”Rødovre Blues” møder vi eksempelvis en gruppe mennesker, hvis handlinger er åbenlyst kriminelle. Flere af dem er født ind i det kriminelle miljø, og det er i høj grad forholdet til deres nærmeste medmennesker frem for love og paragrafer, der bestemmer, hvad de anser for at være rigtigt eller forkert at gøre.