Jesper Stein
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Jesper Stein

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2014. Opdateret af cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, 2021 og marts 2025.
Top image group
Jesper Stein
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Bydelen Nørrebro er udgangspunkt for Jesper Steins krimiserie om den hårdkogte og kompromisløse vicepolitikommissær Axel Steen. Opklaringsarbejdet, jagten på forbryderne og et kaotisk privatliv fortælles i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ’2200 Noir’. Med romanerne ”Rampen”, ”Ædru” og ”Lejr” bevæger Jesper Stein sig væk fra krimigenren. Tidligere kendte temaer som alkoholisme og kuldsejlet familieliv formidles her gennem dels autofiktion og dels tragikomisk satire.

139951867

 

Blå bog

Født: 28. februar 1965 i Aarhus.

Uddannelse: Danmarks Journalisthøjskole, 1996.

Debut: Uro. Politikens Forlag, 2012. Krimi.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis Debutantpris, 2012. De Gyldne Laurbær, 2015. Harald Mogensen-prisen, 2018. Læsernes Bogpris, 2021.

Seneste udgivelse: Lejr. Politikens Forlag, 2025. Roman.

Inspiration: Michael Connelly.

 

 

 

 

Videoklip

Interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg, marts 2022.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Angsten i kroppen var glemt. Lige så panisk han frygtede sin egen død, lige så meget glædede han sig til en drabssag. Den var et helle fra ham selv, en port, der åbnede sig ind til en del af livet, man ellers ikke fik adgang til, ind til mørket, hvor der gemte sig følelser, begær, længsler og svigt, som ingen kendte til”.
”Uro”, s. 13.

Jesper Stein er født 28. februar 1965 i Aarhus. Han er opvokset i et hjem, hvor litteraturen fyldte meget, fortæller han i et interview i Berlingske Tidende: ”Jeg er vokset op i en familie af litterater. Min far, Finn Stein Larsen, har i mange år været anmelder på Weekendavisen. Min bror, Peter, er professor på Aalborg Universitet i moderne lyrik. Vi gik op i bøger derhjemme og syntes, at litteratur var meningsfyldt. Så jeg har fra en tidlig alder anglet efter at skrive og i mange år drømt om at blive forfatter. Jeg var fascineret af rollen og syntes, at det var noget helt specielt.” (Henrik Dannemand Jensen: Han vågnede op med tømmermænd og begyndte at læse. Berlingske, 2013-04-09).

Da Jesper Stein var yngre, havde han de unge vilde 1980’er-digtere Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge og F.P. Jac som forbilleder. Senere læste han krimiforfattere som Ian Rankin og Henning Mankell, og han fremhæver især Michael Connelly som litterært forbillede. Jesper Stein er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996, og samme år blev han ansat ved Morgenavisen Jyllands-Posten som rets- og kriminalreporter. Under journalistnavnet Jesper Stein Larsen har han bl.a. skrevet om afrikanske gadeprostituerede, hashklubber og nogle af de mest spektakulære mordsager i Danmark. Han har desuden dækket krigene på Balkan i 1990’erne og hungersnød i Afrika.

Siden 2005 har han arbejdet som kulturjournalist og skrevet om litteratur, herunder blandt andet lavet interviews med krimi- og spændingsforfattere som James Ellroy, Michael Connelly og Ian Rankin. Han skrev også madanmeldelser. I 2006 blev han medlem af Det Danske Kriminalakademi, og i 2008 skrev han sammen med Bent Isager-Nielsen, den tidligere chef for Rejseholdets Drabssektion, bestseller-biografien ”Man jager et bæst og fanger et menneske”. Jesper Stein debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med ”Uro”, der samme år modtog Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.

Efter i en årrække at have markeret sig som krimiforfatter bevægede Jesper Stein sig i 2020 over i den autofiktive genre, først med romanen ”Rampen” (2020) om sin egen opvækst og forældrenes skilsmisse, siden med ”Ædru” (2022) om sit alkoholmisbrug. Den efterfølgende udgivelse ”Lejr” (2025) er ren fiktion, men tematisk meget lig de to foregående romaner, da den også kredser om kuldsejlet familieliv og livskriser.

Jesper Stein bor i dag på Amager.

Aktuelt værk: Lejr

”’Man skal deltage i fællesaktiviteterne. Det er jo det, vi er her for, fællesskabet. Alt, vi putter ind, alt, vi giver til fællesskabet, kommer tidobbelt igen. Og andre får glæde af det. Er I med?’
Folk nikker, der er unison opbakning. Næsten.
’Hvad med de voksne?’ spørger Sara.
’Hvad med dem?’ siger Nanna med et stort anspændt smil.
’I må godt have mobiltelefoner?’”
”Lejr”, s. 36.

Jesper Steins roman ”Lejr” (2025) handler om den midaldrende mand Kaspar, der kæmper med sin følsomhed som på den ene side et trumfkort og den anden side en kæphest.

Han er i krise, da han tager på sommerlejr med sine to børn, Sara på 15 og Julius på seks. Hans ægteskab ligger i ruiner efter en uheldig optræden til hans nu ekskones fernisering, og han har svært ved at nå sin teenagedatter, som lægger afstand til sommerlejr-konceptet. Kaspar føler sig splittet mellem sin datter, som han gerne vil nå, og sommerlejrens selskab af kreative og intellektuelle typer, som han så gerne vil være en del af. Som dagene på sommerlejren skrider frem, eskalerer konflikten mellem datteren og resten af selskabet, og dermed mellem Kaspar og resten af selskabet. Hans behov for at passe ind og blive accepteret fremstår mere og mere tvangsmæssig, men samtidig har han svært ved at styre sin vrede over de andre lejr-deltageres manglende velvillighed over for ham selv og Sara.

139951867

”Lejr” er fortalt i 3. person fra Kaspars synsvinkel, og hans blik formidler splittelsen og hykleriet både hos ham selv og lejrens arrangører, der på trods af gode intentioner om sammenhold fanges af deres egen selvretfærdighed. Kaspar ønsker at skabe en god ferie for sine børn, men hans enorme behov for samhørighed bringer ham i konflikt med datteren, der ikke føler, at hendes far støtter hende over for lejrens moralpoliti. Samtidig er lejrens initiativtager Nanna så optaget af at styre slagets gang, at den åbenhed og rummelighed, der var intentionen med lejren, fordufter i mødet med lejrens teenagere, herunder Kaspars datter, der ikke vil lade sig styre af forældrenes bedrevidende opførsel.

”Lejr” handler altså ikke kun om en moderne mand i konflikt med sig selv, men beskriver også et sammenstød mellem generationer: Teenagepigerne, hvis udfoldelser bevæger sig på en knivsæg af bevidst provokation og uskyldig leg, og de voksne, som gerne vil beskytte pigerne fra at komme galt afsted, men hvis egne komplekser, interne stridigheder og selvoptagethed spænder ben for at forstå de unge.