Søren Sveistrup

Søren Sveistrup er født i 1968 og voksede op på Thurø. Hans barn- og ungdom blev præget af en opvækst, der var kærlig, men også tynget af forældrenes dysfunktionelle ægteskab. Da Søren Sveistrup var 21, begik hans mor selvmord, og dyb sorg er et tema, han kredser om i sine historier.

Det var spændingsromaner om Sherlock Holmes og Hercule Poirot, der som barn gav Søren Sveistrup læselyst. Den unge Søren kunne identificere sig med detektivrollen: ”Ligesom efterforskeren skulle afkode tegn for at finde frem til sandheden, var jeg nødt til at afkode tegn i min hverdag, som var præget af mine forældres dårlige ægteskab. Jeg havde antennerne ude og forsøgte at aflæse, om det var en god eller dårlig dag.” (Q&A med Søren Sveistrup, Bog & idés hjemmeside, 2024).

Allerede på litteraturstudiet havde Søren Sveistrup ambitioner om at skrive en roman, men han følte ikke, at han havde redskaberne til det. Han udgav novellesamlingen ”Begyndelser” i 1995. Efter en bachelorgrad søgte Søren Sveistrup ind på Den Danske Filmskole, hvor han straks følte sig hjemme. Han skrev flere succesfulde tv-serier, som også gav genlyd i udlandet, og han været med til at gøre nordic noir-genren populær og vundet flere prestigefulde tv- og filmpriser.

Efter mange år i film- og tv-branchen opstod der langsomt en lyst til en anden udtryksform. Nu havde han de redskaber, han manglede som ung, og i 2018 debuterede Søren Sveistrup som romanforfatter med ”Kastanjemanden”. Krimien blev en international succes, er oversat til 33 sprog og solgt i mere end 50 lande. Siden er ”Kastanjemanden” blevet til en Netflix-serie skabt af blandt andre Sveistrup selv. Seks år måtte den voksende læserskare vente på efterfølgeren ”Tælle til en, tælle til to” fra 2024.

Søren Sveistrup er ambitiøs og kalder sig selv perfektionistisk. Med et indre pres om at levere det ypperste. Alligevel er en vigtig del af hans skriveproces at fare lidt vild i sit manuskript: ”Jeg prøver hele tiden at få historien til at eksplodere til min egen skønne forvirring.” (Pernille Dreyer: Vi er for utålmodige med hinanden, mener forfatter. Særligt én tendens kalder han ”gift” for parforholdet. Berlingske, 2024-12-01).

Han er gift og har to sønner.

Med ”Kastanjemanden” fra 2018 debuterede Søren Sveistrup som romanforfatter, og han modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for bogen.

Krimien åbner med et tilbageblik til oktober 1989, hvor en politimand er kaldt ud til en gård. Opgaven er at formane gårdejeren om at holde bedre styr på sine svin, så betjenten er ikke alarmeret, da han nærmer sig stuehuset. I stedet for gårdejeren finder han i huset to teenagere, der er blevet skuddræbt, og en død kvinde i et badekar. Hendes ene arm og et ben er skilt fra torsoen. Betjenten finder også to børn, der har overlevet massakren, og en absurd mængde kastanjedyr.

54167369

Derefter hopper handlingen til nutiden, hvor en 37-årig kvinde findes dræbt på en legeplads i Husum. Inden sin død er hun blev maltrakteret, og hun mangler højre hånd. Ved liget finder politiet en kastanjemand. Snart er endnu en kvinde dræbt. Og endnu en kastanjemand placeret ved liget. Hvem er det, der er i gang med at bygge en grotesk kastanjemand ud af kropsdele fra de kvinder, der er dræbt i og omkring København?

Det svar leder efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess desperat efter, inden gerningsmanden slår til igen. Ufrivilligt bliver de makkere på sagen. Efter fem år hos Europol i Haag er Hess beordret hjem til Københavns Politi, fordi han har kvajet sig, og utålmodigt venter han på at vende tilbage til livet som flyvende efterforsker i Europa. Thulin, der bor alene med sin datter Le, ønsker derimod at blive overflyttet til en anden afdeling. Ingen af dem er begejstrede for at skulle samarbejde.

Hurtigt trækker sagen spor til en drabsmand, der er i fængsel og dømt for at have dræbt socialminister Rosa Hartungs 12-årige datter et år tidligere. Datterens lig er aldrig blevet fundet. Ægteparret Hartungs sorg og savn efter datteren fylder en del i romanen, der udover sorg også griber fat i temaer som hævn og tilgivelse. Der er også et politisk spor i krimien. Helt centralt i bogen er dysfunktionelle familier, børns velfærd og traumer. Bogen er bygget op af korte, intense kapitler med skiftende synsvinkler fra et stort persongalleri, og tonen er dyster og rå som det oktobermørke, der danner rammen om historien.