Klassisk Dansk - din genvej til klassikerne

Klassisk Dansk

redaktionen, 2025.
Top image group
Klassisk Dansk - din genvej til klassikerne

I serien Klassisk Dansk tager vi nogle af Danmarks vigtigste forfattere ud af bogreolen og åbner deres bøger, for at se på hvad deres litteratur kan, og hvad de har prøvet at gøre med den.

Klassisk Dansk er din genvej til at blive klog på klassikerne, fra Herman Bang til Helle Helle. 

Artikel type
News Item

Tove Ditlevsen: Poesi & Socialrealisme

Tove Ditlevsen skriver kompromisløst om menneskesindet, dets smukkeste og mest foruroligende sider.

Hvad enten hun formidler opvæksten i Vesterbros arbejderkvarter, kærlighedens højde- og lavpunkter eller stofmisbrugets dynd, skriver hun med en emotionel intensitet og klarhed, der bevæger og ryster os, og som udvider vores forståelse af hvad det vil sige at være menneske.

I løbet af ti minutter kommer vi vidt omkring, fra Tove Ditlevsens dramatiske liv med fire ægteskaber, fire skilsmisser, afhængighed og indlæggelser; Hendes forfatterskab og omverdenens skiftende modtagelse af det, fra samtidens lunkne til nutidens status som litterært ikon. Vi læser op fra "Barndommens gade" og fra "Blinkende lygter", analyserer metrik og reflekterer over, hvad der gør både hendes prosa og poesi så unik. 

Endelig fortæller vi, hvorfor vi synes, du skal læse Tove Ditlevsen. 

LÆS HELE FORFATTERPORTRÆTTET AF TOVE DITLEVSEN

Karen Blixen - Skæbne & Fortælling

Karen Blixen er et litterært ikon - men hvorfor? Hvad er det ved hendes fortællinger, der kan aktivere vores trang til at drømme? Og kan historier om mystik, rodløse aristokrater og episke romancer endda læses som kvindefrigørende? Kig med når vi giver det et forsøg!

I løbet af ti minutter kommer vi rundt om spørgsmålet om hvad god kunst skal og om hvad kunstnerens rolle er i samfundet. Vi ridser Karen Blixens liv op, fra Rungstedlund til Kenya og tilbage. Vi læser stykker op fra "Babettes gæstebud" og fortællingen "Drømmerne" i "Syv fantastiske fortællinger", og taler om gotisk litteratur og magisk realisme midt i ismernes tid. Vi kommer rundt om fortællingens kraft og magi og sammenhængen mellem evnen til at fortælle, og magt og feminisme. 

Endelig fortæller vi, hvorfor vi synes, du skal læse Karen Blixen. 

LÆS HELE PORTRÆTTET AF KAREN BLIXENS FORFATTERSKAB

Peter Seeberg - Absurdisme & Eksistens

I 2025 er det hundrede år siden, Peter Seeberg blev født - en af dansk litteraturs mest særegne prosaister.

Hvad vil det sige at søge efter mening i tilværelsen, hvad er det absurde - og hvordan ser en litteratur ud, der beskæftiger sig med dén sag?

I løbet af ti minutter kommer vi rundt om Peter Seebergs liv, vi læser og analyserer passager fra "Eftersøgningen" og fra "Patienten". Vi taler om eksistentialisme, Albert Camus og Sisyfos-myten og om de danske modernister efter Anden Verdenskrig. 

Endelig fortæller vi, hvorfor vi synes, du skal læse Peter Seeberg. 

LÆS MERE OM PETER SEEBERGS FORFATTERSKAB

Leonora Christina Ulfeldt - Barok & Enevælde

Hvem var Leonora Christina Ulfeldt, hvad er barok og enevælde, og hvordan kommer feminisme ind i billedet?

I dette afsnit går vi tilbage til barokken og enevældens tid, hvor vi dykker ned i en af tidens mest markante kvinder, Leonora Christina Ulfeldt. Hvem var hun, hvorfor sad hun fængslet i Blåtårn i 22 år, og hvad har det med dansk litteratur at gøre?

I løbet af ti minutter kommer vi omkring bogen som historisk kilde, vi ridser Leonora Christinas dramatiske liv op og læser passager fra hovedværket Jammers Minde. Vi taler om Barokken som periode, Enevældet og Thomas Kingo og reflekterer over, på hvilken måde vi kan se Barokken i Jammers Minde.

I dette klip kan du også blive klogere på fortællegrebet Den upålidelige fortæller.

LÆS MERE OM LEONORA CHRISTINA ULFELDTS FORFATTERSKAB

Herman Bang - Realisme & Impressionisme 

Hvem var Herman Bang, hvad er Realisme og Impressionisme hos Herman Bang, og hvad menes der egentlig når man siger, at man skal ”læse mellem linjerne”?

I løbet af ti minutter kommer vi omkring Herman Bangs liv fra Asserballe på Als til årene i København og hans død i USA. Vi taler om outsidernes perspektiv i Herman Bangs bøger, om at læse mellem linjerne og runder Isbjergmetaforen. Vi læser op fra “Ved vejen” og fra novellen "Fra kirken", analyserer fortælleteknikker og taler om antydningens kunst. 

LÆS HELE PORTRÆTTET AF HERMAN BANGS FORFATTERSKAB

 

Amalie Skram og Det Moderne Gennembrud

Hvem var Amalie Skram, hvad er naturalisme, og hvordan hænger hun sammen med Det Moderne Gennembrud?

LÆS HELE PORTRÆTTET AF AMALIE SKRAMS FORFATTERSKAB

 

Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme

Hvem var Rudolf Broby-Johansen, og hvordan kan man læse hans digtsamling BLOD fra 1922? Hvad er ekspressionisme, avantgarde, og hvordan hænger det sammen med mellemkrigstiden i Europa?

LÆS HELE PORTRÆTTET AF RUDOLF BROBY-JOHANSENS FORFATTERSKAB

 

Per Højholt - Sprog & Modernisme

Hvem var Per Højholt - hvad er ironi, og hvordan bruger han den i sin sprogbevidste, modernistiske litteratur?

LÆS HELE PORTRÆTTET AF PER HØJHOLTS FORFATTERSKAB

 

Helle Helle & Minimalisme

Hvem er Helle Helle - og hvad er minimalisme i litterær sammenhæng?

LÆS HELE PORTRÆTTET AF HELLE HELLES FORFATTERSKAB

 

Tilmeld dig Nyt fra Forfatterweb

Nyt fra Forfatterweb udkommer ca. en gang om måneden og er Forfatterwebs nyhedsbrev.

Det er nemt at tilmelde sig og at framelde sig igen, hvis man skulle ønske det. 

Abonner på Nyt fra Forfatterweb for at blive opdateret på vores nyeste portrætter, opdateringer og temaer på Forfatterweb, aktuelle interviews i Forfatterstafetten, og meget mere. 

Om Klassisk Dansk-serien

Klassisk Dansk er serien, hvor vi tager nogle af Danmarks vigtigste forfattere ud af bogreolen og åbner deres bøger, for at se på hvad deres litteratur kan, og hvad de har prøvet at gøre med den.

Vært: Victor Ovesen

Skrevet, tilrettelagt og produceret af Viggo Ahlgren og Victor Ovesen, Litteraturformidlere på Greve Bibliotek, for Forfatterweb.